Vinter glenter i Favrskov

Rød glente, Foto Morten DD

I år har en området mellem Lyngå, Vitten og Skjød været vært for et usædvanligt stort antal af de røde glenter.
Det er almindeligt kendt at røde glenter samler sig i flokke uden for ynglesæsonen, for at kunne trække på hinandens fødesøgnings held og derved øge chancen for at overleve vinteren.
I Danmark overvintre flere og flere af den smukke rovfugl og i år er det blevet Favrskovs tur til at huse en flok.
Området omkring Lyngå har i mange år huset et ynglepar røde glenter. De har rykket lidt rundt på en række redepladser.
Det er nok dette ynglepar der har fået selskab af andre.
Annette Obelitz har den 12.01.14 iagttaget 10 individer på samme tid. Jeg selv har set 8 på én gang. Min kone derimod så den 11.01.14 hele 15 fugle samlet. Det virker som om de overnatter i nogle træer der ligger ved vejen mellem Vitten og Lyngå.
Jeg har ikke fundet træet og syntes heller ikke man skal forstyrre fuglene, men hvis man vil se de store fugle så skal man besøge stedet sidst på eftermiddagen (kl 16.00-17.00). Start med stykket mellem Vitten og Lyngå. Hvis de ikke er her, kan man køre op til Brundt og tv2-senderen, her har jeg set dem.
Sidst på eftermiddagen samler de sig inden overnatningen og her kan man se dem på vingerne i samlet flok.

Skøn fugl som vi heldigvis får flere og flere af i landet!

Rød glente med den karakteristiske kløftede hale. En smuk fugl! Foto Morten DD

Guide til Sangere i Favrskov (Del 2: Sylvia)

Gransangeren er kommet til kommunen. Den første blev hørt af Kirsten Løvschal den 21. marts på Engvej i Hadsten. Den næste sanger, der dukker op, er munken, der hører til Sylvia-sangerne.
Derfor kommer her 2. del af femtrins-guiden, der effektivt sætter dig i stand til at kende sangerne i kommunen. Her med fokus på Sylvia-sangerne.
I Phylloscopus-delen var der tale om ens udseende fugle med forskellig sang. Hos de danske Sylvia-sangere er fuglene meget forskellige af udseende, men der er nogle fælder i sangen.

Sylvia slægten
På verdensplan er adskillelse af Sylvia-sangere en disciplin for eksperter. Der findes mange arter, og mange har samme sang. De findes også ofte i samme biotoper. I Danmark har vi heldigvis kun fire hjemmehørende arter, og de kan hver især adskilles. Enten ved sang eller på udseende.

Munk (Sylvia atricapilla)
Vi starter med en af de mest almindelige af Sylvia sangerne: munken. Hvor navnet stammer fra er man ikke i tvivl om, når man ser fuglen. Hannen har en umiskendelig sort munkekalot, og hunnen har en rustrød ditto. Derudover er munken en uanselig lille grå-brun fugl. Den vimser ofte omkring i krattet og kan være forbavsende svær at få øje på.
Munken er en skovfugl og findes i blandskov, parker og haver. Den bygger sin rede i stedsegrønne træer ca. en kvart meter over jorden.
Munken lever af insekter og edderkopper.
Den overlapper en del med havesangeren, som også er den største forvekslingsmulighed (nærmere udredning om adskillelse af de to arter findes i delen om havesangeren.)
Munken ankommer allerede i slutningen af april. I de senere år har man set enkelte fugle, der med succes har forsøgt at overvintre i Danmark. F.eks. har der været en vinter-munk på et fodrebræt i Viby (Aarhus) de sidste år. Dette kan skyldes klimaforandrigerne, som ansporer fuglene til at overvintre og derved få et forspring med yngleaktiviteterne.
I 2000 vurderes det, at der har været mellem 300.000 til 450.000 ynglepar af munk i Danmark.

Munkens sang er en meget smuk, kraftig og langsom række fløjtetoner. Sangen har ikke nogle særlige kendetegn, så det er tonehøjde og tempo, man skal lytte efter (se mere under havesanger).

Syngende munk (han). Foto Morten D.D. Hansen

I Farvskov er munken vidt udbredt. Der er 128 observationer de sidste 20 år. Ligesom gransangeren og løvsangeren er der god mulighed for at høre munk i stort set alle skove i kommunen. Der er også mange haver med et rigtigt miks af gamle træer og krat, der kan huse ynglende munk. Som tidligere nævnt ankommer munken i slutningen af april, men i 2011 og 2001 blev den første munk meldt ud den 7. april.
Anni og Peter Nielsen havde en munk i haven i Hinnerup helt ind i november sidste år, så det er rekord i den anden ende.
Vil man gerne se og høre munk i Favrskov, er metoden at gå i en skov med en krafig undervegetation i starten af maj.

Læs mere om munken her
Se observationer i kommunen her
Hør stemmen her

Havesanger (Sylvia borin)
Havesangeren er den mest kedelige af sangerne, i forhold til dragten. Den er helt ensartet brun og lever en meget skjult tilværelse i krattet. Den har nogenlunde samme fødevalg som munken, og som nævnt forekommer der ofte overlap mellem de to arters levesteder. Havesangeren foretrækker dog mere krat end skov og forekommer derfor i områder, hvor der kun er krat, men ikke træer.
Den trækker helt til det sydvestlige Afrika og ankommer derfor også sent til Danmark. De første havesangere kommer ofte til landet i starten af maj. På det tidspunkt er der så småt kommet gang bladvæksten på planterne, og det udnytter havesangeren til at lave sin rede på jorden i urtevegetationen, specielt bingelurt.
Selvom havesangeren er sen i sin ankomst, kan det ofte lykkes at få to kuld på vingerne i en sæson.
Det skønnes, at der var mellem 150.000-200.000 ynglepar i 2000.

Adskillelse af munk og havesanger
Som nævnt er det ikke noget problem at adskille det to arter på udseende, men det er ofte svært at få øje på fuglene. Derfor må man ofte identificere arterne på sangen. Her kan det volde nogle problemer. Havesangeren har ligesom munken en ustrukturet sang bestående af en række fløjtetoner.
Den væsentligste forskel er hastigheden. Havesanger synger en hurtig, strømmende tonerække, "som en rislende kilde". Munkens sang er langsommere. Man er nødt til at høre de to stemmer stillet op ved siden af hinanden for at kunne høre forskellen.
Får man først styr på tonelejet og hastigheden, er de to arter egentlig ikke så vanskelige. Prøv at afspille de to stemme-links i indlægget for havesanger og munk lige efter hinanden, så træder forskellen frem.
Et andet problem med munk vs. havesanger er munkens "subsang" i april. Nogle munke synger en spag subsang ved ankomsten til Danmark. Det er en slags stemmeopvarmning til forårets sangkonkurrence. Denne sang kan ofte ligne havesangerens meget.
For at undgå den slags forvekslinger, bør man passe meget på med havesanger i april. Det er virkelig en sjældenhed!! Hvis der høres en sådan, bør man forsøge at se fuglen.

I Favrskov er havesangeren ikke helt så almindelig som munken. Der er kun 68 observationer de sidste 20 år. Fuglene er ofte hørt sidst i maj eller først i juni. Haraldslund skov, Søbygård skov, Sølund skov og Lading er gode lokaliteter. Har flere år hørt havesanger ved grusgraven i Sølund skov. Det har været i slutningen af maj, jeg har hørt den på den lokalitet.
Der er også observeret april-havesangere i Favrskov de sidste 20 år. En er af Anni og Peter Nielsen, og med deres kendskab til fugle, er observationen meget sikker. Derfor kan det altså godt lade sig gøre med april-havesangere, men vær varsom!!

Læs mere om havesanger her
Se billeder af havesanger her
Se observationer i kommunen her
Hør stemmen her
Lidt om april-havesangere her og her


Gærdesanger (Sylvia curruca)

Gærdesangeren er en af mine personlige favoritsangere. Den er en "rigtig" Sylvia sanger. Den har en mørk overside, lysere bug og en hvid hals. Gærdesangeren er meget svær at få at se, da den gemmer sig i tæt buskads. Egentlig burde den vel hedde havesanger, da den i udpræget grad findes i haver og parker.
Gærdesangeren er ikke en skovfugl og findes ikke i egentlig skov. Brede og lidt vilde hække er en foretrukken yngleplads.
Den ankommer sidst i april til Danmark. Her skal den ofte kendes på sangen. Det er en ret særpræget klaprende lyd, der ofte sammenlignes med en hæksaks. Lyden indledes med en lille svag fløjtende intro. Man kan ikke tage fejl af gærdesangerens sang, den er helt sin egen, og personligt synes jeg, den giver en fantastisk følelse af forår. Lidt på samme måde som den første solsort, lærke og rødstjert.

Der skønnes at være mellem 100.000-200.000 ynglepar af gærdesanger i Danmark i 2000.

I Favrskov er der 64 observationer af gærdesanger. Det er altså ikke en fugl man finder overalt, men jeg vil alligevel mene, at den særprægede sang afslører den og gør den til en nem fugl at finde.
I "Engen" i Hadsten har jeg god erfaring med fuglen. Specielt omkring buskadset nord for rensningsanlægget. Svend Møller Jensen har de fleste år hørt den i Søften, og der er også en del fra Fajstrup. Hvis man gerne vil høre (måske se) gærdesanger i Favrskov, bør man tage ud til et åbent naturareal  i midten af maj. Her bør sangaktiviteten være høj. Lading sø, Hvalløs Kær og Haarvadsbro bør være sikre lokaliteter.

Læs om gærdesanger her
Se billeder af fuglen her
Hør sangen her
Se observationer her




Haarvadsbro et godt sted til både torn- og gærdesanger




Tornsanger (Sylvia communis)

Tornsangeren er en af de eneste sangere, der visuelt gør noget væsen af sig. Den har en sangflugt, som begynder fra en lav busk, hvor den stiger et par meter op mens den synger og returnerer til busken.
Den lever i lav vegation som kørvel, nælde og græsser. Den er tilknyttet det åbne land, men kan godt findes i større lysninger i skoven. Den er mere farverig end de andre sangere. Den har en rødbrun overside, et gråt hoved og et tydeligt hvidt "skæg".
Den ankommer til Danmark i midten af maj og er meget almindelig. Der blev skønnet mellem 300.000-450.000 par i 2000 på landsplan.
Tornsangere kan på de rigtige lokaliteter have en meget tæt bestand, og ved Årslev Engsø i Aarhus er der nærmest en syngende tornsanger pr. 100 m. Dens sang er en 2-3 sekunder lang kvidren uden specielle kendetegn. Mange bruger remsen "vil i, vil i bare se" , sagt på et sekund, som kendetegn, men det har jeg aldrig kunne få til at virke. Man kan dog lære sig tonefaldet og kende den derved. Heldigvis kan man ofte se fuglen og ID bør derfor ikke kunne volde vanskeligheder.

Tornsanger. Foto Morten D. D. Hansen

I Favrskov er der 75 observationer af tornsanger de sidste 20 år. Som nævnt er fuglen meget almindelig, men det er alligevel få lokaliteter, der er repræsenteret. Søerne Lading og Vadsted Engsø er gode lokaliteter. Nørreådalen og Fajstrup er også sikre steder for tornsanger. Jeg kan personligt igen anbefale "Engen" i Hadsten. Der er lidt rørskov flankeret af buskads ved rensningsanlægget. Her har jeg hørt tornsangeren. Langkær, Hvalløs kær og Haarvadsbro bør også huse en del ynglepar. Sidste år havde jeg tre syngende tornsangere den 26 april ved Lading sø. Det er pt. de tidligste i kommunen.

Læs om tornsanger her
Se observationer i kommunen her
Hør sangen her

Lading. God til tornsanger og også til Locustellaer. Læs mere i næste del!

Nu er der ingen undskyldning for ikke at finde årets første munk i Favrskov, og husk at melde den ud på Dofbasen, sammen med alt andet, I ser på jeres ture i naturen.

Guide til Sangere i Favrskov (Del 1: Phylloscopus)

I anledning af forårets komme og forventningen om, at den første gransanger ankommer til Favrskov i løbet af denne uge, kommer her turguiden alle har ventet på!!
Sangere er for mange en familie af fugle, der er svære at adskille. Mange af fuglene er ensartet brune og uanseelige. Samtidig ankommer mange først, når der er løv på træerne, og de lever derfor ofte en skjult tilværelse.
Alligevel vil jeg vove påstanden, at alle kan lære sangerne i Danmark udenad. Gør man dette, vil der åbenbare sig en hel ny verden af eminente sangfugle, som alle hver især bidrager til den danske sommeridyl.

I følgende guide vil jeg præsentere alle sangere, der er set i Favskov. Jeg vil gennemgå deres levevis, ankomst og biotopvalg. Derefter vil jeg komme med en lille guide til, hvor de bedste lokaliteter er i Favrskov for de enkelte sangere.

Familien Sangere
Men først om sangere generelt. Sangere er spurvestore insektædere, som færdes i vegetationen og ofte kun lader sig se kortvarigt. De er uanselige i dragten, men færdes meget livligt og aktivt. Alle sangere er trækfugle (undtagen fuglekongen og enkelte kække munke)
Sangerne er, som navnet antyder, gode sangere og kendes bedst på stemmen.
Det er ofte en god idé at finde ud af, hvilken biotop de forskellige sangere foretrækker, da de deler biotoperne skarpt op og derfor ofte kun findes i én type natur.
I Favrskov er der set 14 forskellige sangere. I det regnestykke er fuglekongen (Regulus Regulus) ikke talt med. Taksonomisk tæller man fuglekongen med til sangerne, men den afviger på mange måder fra de øvrige.
Vi kan inddele de 14 sangere i en række underslægter, derved anskueliggøres billedet lidt.

Sylvia sangerne: munk, havesanger, gærdesanger, tornsanger.
Acrocephalus sangerne: sivsanger, rørsanger, kærsanger.
Locustella sangerne: græshoppesanger, flodsanger, savisanger.
Hippolais sangerne: gulbug.
Phylloscopus sangerne: løvsanger, skovsanger, gransanger.

De fem slægter adskiller sig fra hinanden ved forskellige dragttyper, sangformer og biotopvalg. Derfor skal de forvekslingsmuligheder, der er i felten, ofte findes inde i den enkelte slægt.

Jeg vil udgive et indlæg for hver af slægterne den kommende tid og sidst lave et samlet indlæg med alle sangere i kommunen.

Gransanger (Phylloscopus Collybita)
Vi lægger ud med den først ankomne af sangerne. Det er samtidig også en af de mest almindelige i Danmark. Gransangeren er en lille brun fugl på størrelse med en blåmejse. Den ankommer allerede i slutningen af marts, hvilket er et godt stykke tid før de andre sangere. Den lever ikke, som navnet antyder, i granskov, men i blandskov. Den ligner meget løvsangeren og kan sagtens findes samme sted som denne. Da den er mindre end løvsangeren, taber den ofte slaget om redeplads og fødeudbud. Derfor trækker den kortere ruter og får derved et forspring i forholdtil løvsangeren om foråret.
Fuglen kendes bedst på sangen, som er en umiskendelig rytmisk "tjif-tjaf; tjif-tjaf; tjif tjaf".

Gransanger i pil. Foto Morten D.D. Hansen

I Favrskov er gransangeren at finde overalt i kommunen, hvor der er lidt skov. Der er således 229 observationer af gransanger de sidste tyve år. Så hvis det er medio april, og man er i en skov, vil man helt sikkert kunne høre gransangeren. Den tidligste gransanger i Favrskov er fra den 19. marts 2007 og blev hørt af Anni og Peter Nielsen i Hinnerup

Læs mere om gransangeren her
Hør stemmen her
Se observationer i kommunen her

Løvsanger (Phylloscopus trochilus)
Løvsangeren ligner, som nævnt, lidt gransangeren. Den er dog en anelse større, har lysere ben og en kraftigere øjenstribe.
De første fugle ankommer medio april, men hovedtrækket ligger noget senere. Den yngler i blandskov og er ligeså, hvis ikke mere, udbredt end gransangeren. Den bygger sin rede i en græstue eller under en lav gren. Ungerne er i reden i 14 dage. På de fjorten dage skal ungerne fodres 3000-5000 gange, og på de mest hektiske dag lige inden udflyvning fodres de 500 gange dagligt. Det er sørme hårdt arbejde!!
Den lever af fluer, myg, edderkopper og sommerfuglelarver. I august og september forlader løvsangeren Danmark og trækker til Vestafrika.
Løvsangeren adskilles fra andre sangere på den fine og bløde sang. Den kører efter et fast tema der i form kan minde lidt om bogfinkens "ddddddddet kan jeg sige li´så tit det skal være". Bogfinkens sang er dog meget skarpere og ikke blød og melodisk som løvsangerens.

I Favrskov er der knap så mange observationer af løvsanger, 104 observationer de sidste tyve år. Fordelingen ud over kommuen er dog ligeså bred som gransangeren. Den burde nok også være ligeså talrig som gransangeren, men identifikationen kan være lidt vanskeligere, da sangen ikke er helt så klar som gransangeren. Det må dog antages, at de fleste skove i Favrskov huser flere løvsangerpar.
Den tidligste løvsanger i Favrskov er den 12-04-2009 fra Sølund skov. Den blev hørt af Annette Obelitz og meldt ud af undertegnede.

Se billeder af løvsangeren her
Hør sangen her
Læs mere om løvsangeren her
Se observationer i kommunen her

Skovsanger (Phyllscopus sibilatrix)
Vi runder lige phylloscopus-slægten af med skovsangeren. Den er ikke, som de to forgående, almindelig i Danmark, og den er heller ikke så bred i sit valg af biotop. Skovsangeren er, som navnet antyder, en skovart. Den foretrækker højstammet løvskov, hvor der kun er lidt undervegatation. Den kan dog også findes i egeskov. Den er noget større end de to andre Phylloscopus-sangere. Den ligner dem dog meget, men synes meget mere gullig i farverne og har en rent hvid underside. Det er yderst sjældent man ser skovsangeren, da den holder til i trækronerne. Reden anbringes dog på jorden.
Ofte hører man kun skovsangerens særprægede sang. Det er en lang trille, der ofte sammenlignes med en mønt, der snurrer rundt på en marmorbordplade. Trillen taber fart, ligesom en mønt vil gøre det.
Skovsangerne ankommer først allersidst i april måned, og hovedparten er først i landet i løbet af maj.

Haraldslund skov

I Farvskov er skovsangeren en sjælden fugl. Der er kun 27 observationer de sidste 20 år. Fladbro skov, Søbygård skov, Hattemager skov og Haraldslund skov er nogle af de bedste lokaliteter, men man kunne sikkert finde flere fugle i Frijsenborgs store skove og i skovene ved Bidstrup. Ønsker man at finde skovsanger i Favrskov, er et besøg i en af de ovennævnte skove i midten af maj nok den bedste chance. Det er dog ikke en art, man kommer sovende til, og man skal ofte lede en del efter det rigtige sted.
Jeg har selv kun en eneste observation af skovsanger i Favrskov. Det er fra 10. maj sidste år. Fuglen fandt jeg i det stykke skov, der ligger bag Dronning Dagmars kilde (Klapskov). Der går en sti videre op i skoven lige til højre for kildesøen. Denne sti ender blindt oppe i et stykke bøgeskov. Her kan der være mulighed for at høre skovsangeren.

Læs om skovsangeren her
Se billeder her
Hør sangen her
Se observationer i kommunen her

Efterlysning: Stor hornugle!!

Torsdag den 10. marts tog min søn William og jeg på natlyt efter den store hornugle. Jeg har for nogle år siden set uglen på Lecaværkets arealer. Lecaværket ligger ved Hinge mellem Hadsten  og Randers. Det er vist Weber, der ejer det i dag.
Nu havde vi sat os for at bevise, at der stadig var stor hornugle i området. Alt var perfekt: det var en klar og vindstille aften, derudover var det fuldmåne. Dette taler altsammen for høj sangaktivitet fra stor hornugle. Vi ankom lige før solnedgang med optageudstyr og varmt tøj. Stor hornugle synger ofte omkring solnedgang og mest aktivt ultimo februar og primo marts.
Efter en halv times lyt på den sydvestlige side, kørte vi om øst for værket. Her var støjen fra landevejen dog for kraftig. Endelig tog vi et lyt på nordsiden, men heller ikke her var der gevinst. Slukørede kørte vi til Bidstrup for lige at nappe en natugle på hjemvejen, men heller ikke de var aktive. ØV!!
Min bøn er nu til jer: Er der nogen der ved, om der stadig er stor hornugle på Leca-værket? Hvis I har set den eller arbejder der, så lad mig endelig vide. I kan maile på dundunje@hotmail.com . Alle oplysninger er velkomne.


Hør uglens majestætiske stemme her

Leca by night. Det er fuldmånen til venstre. Det ligner lidt Tolkiens Isengard :-)

Endnu en Stor Tornskade

Fra Søren Westermann har jeg modtaget nyheden om endnu en stor tornskade i Favrskov. Søren har set tornskaden i Granslev-ådalen ved Pøt Mølle.
Jeg har tidligere fortalt om en fugl, der hver vinter og efterår holder til ved Bidstrup gods og engene nedenfor godset.
Søren fortæller, at de i tidligere år også har set Tornskaden i ådalen. I Dofbasen er den da også meldt ud derfra et par gange og faktisk også tidligere i år.

Stor tornskade, Granslev å ved Pøt Mølle 3-3-2012. Foto Søren Westermann

D.d. tog jeg selv ud for at finde fuglen, og det tog ikke mange sekunder, før jeg havde den i kikkerten. Det rare ved stor tornskade er, at den ofte sidder frit fremme enten i toppen af en busk, på en hegnspæl eller som her på en ledning. På den måde kan den spejde efter insekter, som den på allerdrabeligste vis spidder på en torn.
Stor tornskade er ynglefugl i Danmark, men kun med en håndfuld par på den jyske hede. De fugle, vi ser i Favrskov, er trækfugle nordfra, der forsvarer det samme vinterterritorie år efter år.
Udover Bidstrup og Pøt Mølle har Lading sø også leveret en del store tornskader. Tak til Søren for en fin fugl!!

Granslev Ådal, helt sikkert et besøg værd!!

Lærken er kommet!

Mandag den 20. februar hørte jeg min første sanglærke i år i Favrskov. Den kom trækkende ind over Nøragergård i Lyngå.
Jeg opdagede den på trækkaldet, men kort efter gav den en lille sangstrofe, inden den trak videre.
Det er noget der virkelig hæver humøret, foråret er på vej!!!

En fornem havegæst

Fra Karen og Leif Mortensen, Tinghøjvej i Hadsten har jeg modtaget følgende billede.



Skovhornugle. Foto Karen og Leif Mortensen


Det drejer sig om en skovhornugle, der gæstede deres have den 22. januar. Det jo ikke ligefrem hverdagskost for de fleste haveejere, men Karen og Leif har flere gange hørt ugler i haven. Tinghøjvej er beliggende tæt ved skovområderne omkring Kollerup gods og hele Lilleå-engdalen øst for Hadsten. Set i det lys er det selvfølgelig mere forståeligt. Det ændrer dog ikke ved, at det må være lidt af en oplevelse at se en ellers meget sky og skjult fugl, som skovhornuglen, på tæt hold. Karen og Leif opdagede fuglen, da husskaderne lavede en farlig larm.

Skovhornuglen er efter natuglen en af vores mest almindelige ugler. Der vurderes at være 2000-3000 par i Danmark, og den er vidt udbredt i hele landet. Om vinteren suppleres den danske bestand op med gæster nordfra. Skovhornuglen optræder om vinteren socialt og enkelte steder i landet kan man se 20-30 fugle sammen.

Der er 75 observationer af skovhornugle i Favrskov. Der er observationer fra mange steder i kommunen. Klapskov, Fladbro skov, Hattemager skov og Pøtmølle skov er nogle af de gode lokaliteter. Jeg har personligt kun oplevet skovhornugle én gang i kommunen, og det var i Sølund skov, lige ud for kolonihaveforeningen.

Skovhornuglen kendes fra natuglen på den langstrakte form og de tydelige fjerhorn. Dens sang er en ensartet "oohh", som gentages hvert 3 sekund. Kan minde lidt om stor hornugles sang, men er ikke så kraftig som dennes. Skovhornuglens sang er også hurtigere i gentagelsen. Stor hornugle gentager med en frekvens på 8-12 sekunder.

Tak til Karen og Leif for den fine historie. Hvis der er andre, der ligger inde med ligende historier, så mail mig på dundunje@hotmail.com

Læs om Skovhornuglen her.

Sidst lidt flere billeder af fuglen.

Skovhornugle, uglen virker langstrakt og har tydelige fjer"horn". Foto Karen og Leif Mortensen

Et forstørret billede. Læg mærke til hornene! Foto Karen og Leif Mortensen.

Småfuglene fryser

Fra Nis Boesdal i Lyngå har jeg i dag modtaget dette fine billede. En rødhals (rødkælk som nogen kalder den) på foderbrættet. En smuk fugl med en meget melankolsk sang. Nogen siger, sangen lyder som et usmurt trillebørhjul.

Rødhals (Erithacus rubecula) Lyngå 2012. Foto Nis Boesdal

Billedet her flugter meget godt med en af dagens avisoverskrifter. Flere natureksperter vurderer nemlig, at  25% af vores småfugle bukker under i den voldsomme kulde. Det er specielt de helt små fugle som fuglekonge, gærdesmutte og ovennævnte rødhals. Hvis man fodrer, er det nu man skal sætte ind, for fuglene har virkelig brug for at spare på energien. Bestanden af småfugle skal dog nok klare det. En mindre bestand til foråret betyder, at der er mere mad til de overlevende og derved større chance for at få unger på vingerne.

Historien om småfuglene fra DR

Vil gerne opfodre alle andre, der har et naturbillede eller sjov historie til at maile til mig. Adressen er dundunje@hotmail.com

Nordlige trækfugle i Favrskov

Vinteren er over os. For naturinteresserede er det måske ikke den mest højspændte årstid. Planterne er dækket af sne, insekter og mange pattedyr er gået i hi, og de fleste af vores fugle er trukket sydpå.
Heldigvis kommer der om efteråret og vinteren igennem fint besøg fra det høje nord.
Der findes en række nordlige og arktiske fuglearter, der hver vinter trækker mod syd for at finde et mere venligt miljø. Andre arter er ikke årlige besøgende, men kommer kun til Danmark når forholdene mod nord tilsiger det. Dette kaldes invasion eller "influks", og de seneste eksempler er den nordsjællandske spurveugleinvasion (2011-til nu), den landsdækkende hvidvinget korsnæbinvasion (efteråret 2011) og senest invasionen af den sjældne hvidvingede måge (jan. 2012).
I Favrskov kniber det med de store sensationer, da kommunen ikke har nogen kyst og ikke ligger på nogen trækrute, men vi kan alligevel være med, når det gælder de mere almindelig nordlige trækgæster.

I følgende indlæg vil jeg gennemgå nogen af de fuglearter, man kan møde her om vinteren i Favrskov. Hver art vil blive beskrevet, og artens forekomst i kommunen gennemgået.

Sjagger (Turdus Pilaris)
Mest kendt og almindelig er nok sjaggeren. Sjaggeren er egentlig en dansk ynglefugl siden 1960, men de fleste kender den nok bedst, når der om vinteren tilføres store flokke fra det nordlige Skandinavien.
Sjaggeren er en brunlig fugl med et gråt hoved og orange anstrøg på brystet. Den er noget større end vores hjemlige solsort. Den ses ofte i haver, hvor den fouragerer på æbler. I den vilde natur skal man eftersøge sjaggerflokke i store buskadser.
Forekomsten af sjagger topper i november, men finder herefter et ret højt leje, som holdes helt indtil marts. Herefter begynder de nordlige fugle at trække tilbage.



Sjagger (Turdus Pilaris). Foto Thomas Riedel, Utterslev Mose


Sjagger i Favrskov
I Dofbasen er der 322 observationer af sjagger (årene 1900-2012) fra Favrskov. Det er altså en ret almindelig fugl. Den største observation er fra Lading 31-12-1997. Her blev der observeret 1500 individer.
Der findes mange observationer med 200 til 300 individer. Der er en meget ensartet spredning af observationerne ud over hele kommunen.
Ser man på datofordelingen, vil man kunne se store udsving i antallet fra år til år. Nogle vintre er der nærmest ingen observationer, mens andre år har store forekomster. Månedsfordelingen passer også godt med den generelle viden på landsplan. Hovedparten af observationerne er fra november. Selvsagt er observationerne hovedsageligt fra vintermånederne. Der ses dog sjagger fra september til april, og der er faktisk også en del i maj.
Anni og Peter Nielsen (Hinnerup) har et par observationer fra august, som formodentlig er nogle meget tidlige vinterfugle.
Specielt interessant er en observation af to individer i Lyngballe skov, juli 1996. Her kunne måske være tale om et ynglepar.

Vindrossel (Turdus Iliacus)
Den noget mindre vindrossel er også en dansk ynglefugl, dog kun med ganske få par. Vindroslen har sit udbredelsesområde i det nordlige Skandinavien. Den kendes bedst ved den tydelige lyse øjenstribe og de røde flanker.
Modsat sjaggeren, er Danmark kun en mellemstation for et længere træk videre sydpå. Derfor er hovedforekomsten af vindrossel koncentreret omkring trækmånederne i efteråret. Den er dog tilbøjlig til at overvintre i Danmark, hvorfor den ses i landet hele vinteren. Den findes ofte, lig sjaggeren, i store buskadser, hvor store flokke kan raste sammen. I december, januar og februar er det sjældent mere en et par fugle man ser.

Vindrossel i Favrskov
Der er 157 observationer af vindrossel i Favrskov (årene 1900-2012). Største observation er fra oktober 1988. Her sås 500 individer ved Svenstrup (Hammel). Stort set alle observationer over 50 individer er fra oktober og november måned. Der er dog et par undtagelser: Søby lunde (65 individer, marts 2009), Hattemagerskoven (50 individer april 1986 og 1990) og Skjoldelev Bjerge skov (50 individer april 2001). Der er her tale om fugle på returtrækket.
En bemærkelsesværdig observation er 150 individer set juleaften 2002 i Sandby Nørreskov, igen Anni og Peter Nielsen (Hinnerup). Det er sent.
En endnu mere interessant observation er fra Lading 1988. Her hørtes en fugl syngende i juli måned!! Måske et ynglepar?
Vindrosselobservationerne klumper sig lidt sammen omkring en række lokaliteter. Det kan skyldes to faktorer: 1. at her bor observatørene, eller 2. at her er der bedst sandsynlighed for at se vindrossler. Det lader jeg være usagt, men der lader til at være en koncentration omkring Søbygård sø og Svenstrup ved Hammel, Hattemagerskov er også god, Lading sø, Nørreris skov og Haraldslundskov. Jeg har selv gode erfaringer med Bidstrup godspark. Her har jeg set vindrossel, misteldrossel og sjagger i samme kikkertfelt.

Silkehale (Bombycilla Garrulus)
Den næste fugl er ikke en drossel og forekommer heller ikke så regelmæssigt som de to andre. Silkehalen minder i flugten lidt om en stær, men den er noget mindre. Den er meget karakteristisk med den farverige dragt, den sorte maske og det klokkelignende kald. Den stammer fra Taigaen, som et et enormt nåletræsbælte, der strækker sig fra det nordlige Skandnavien og videre mod øst igennem Sibirien. Her lever den af bær i undervegetationen. Forekomsten af silkehale i Danmark afhænger helt af fødeudbuddet i dens udbredelsesområde. På engelsk kalder man silkehalen for Bohemian Waxwing, fordi den som en anden boheme følger fødeudbuddet og aldrig holder sig til faste trækruter. I Danmark forkommer den derfor nogle år i enorme invasioner. Invasionerne starter og er størst i østsjælland, men kan findes over hele landet. Her fouragerer de på bærbuske som røn og hyben. Der er tale om kraftigt gærede bær, som andre fugle helst ikke binder an med. Silkehalens fordøjelsessystem er dog meget veludviklet, og den har en stor lever.

Silkehale (Bombycilla garrulus) Foto Morten DD Hansen

Silkehale i Favrskov
Der er 164 observationer af Silkehale i Favrskov (årene 1900-2012). Største observation er fra Hammel november 2005. Her observeres 285 fugle.
Alle de fugle, der er observeret, er set i perioden oktober til april, hvilket fuldstændig flugter landsstatistikken.
De største observationer ligger alle i november og december.
Det mest slående er, at der er mange år, hvor der overhovedet ikke er observeret silkehaler. F.eks perioden 1993 til 1996 og senest i 2002. Der er heller ikke nogen observationer i 2012 endnu.
Da bærbuske ofte står i haver og parker, er forekomsten af silkehaler i kommunen også koncentreret omkring byerne. Hinnerup, Søften, Hadsten og Hammel tegner sig for hovedparten, men også Grundfør og Fajstrup er leveringsdygtige.

Silkehale (Bombycilla Garrulus). Foto Morten DD Hansen

Vandstær (Cinclus Cinclus)
Vandstær er en af de mere fåtallige af vores vintergæster. Den yngler langs elvene i det nordlige Skandinavien og i Storbritanien. Der er danske ynglepar, men mangel på egende vandløb (klart vand med stenbund) gør det svært for arten at få fodfæste.
Den er meget letgenkendelig.  Den helt brune overside og det hvide bryst gør den umiskendelig. Den har lidt form som en solsortunge, men en mærkelig "kniksende" adfærd. Den ses om vinteren i Danmark i rene vandløb og er derfor en ret god indikator for god vandkvalitet. Den er egentlig ikke sky og lader sig ikke gå på af mennesker, hvis de rigtige betingelser er til stede i vandløbet.
Det anslåes, at der i Danmark er omkring 1000 overvintrende vandstære. Det er derfor en fåtallig fugl.
Den lever af vårfluelarver og andre smådyr i vandløbene.

Vandstær i Favrskov
Der er 186 observationer af vandstær i Favrskov (1900-2012), hvilket gør Favrskov kommune til lidt af et "hotspot" for fuglen. Jeg har da også selv gode erfaringer med arten i kommunen.
Der er oftest tale om ét individ, i få tilfælde 2 og i helt særlige tilfælde flere. Der er ringmærket 11 fugle i Spørring å i 1973, så er der set 5 fugle ved Lilleåen nær Rønbæksøen og endelig 4 fugle ved Grundfør mølle, set af Svend Møller Jensen.
Det er alle gamle observationer og for at få et mere fornuftigt billede af udbredelsen, nøjes vi med at se på de sidste fem år.
Her er der 36 observationer, alle mellem november og marts. Det drejer sig her om få lokaliteter. Grundfør mølle er en af de mest sikre lokaliteter i kommunen.
Der er en del observationer fra Løjstrup Dambrug, men de er alle fra 2007 så det vides ikke om der stadig er vandstær der.
Jeg selv har set vandstær i Hadsten ved Hadsten kro (den kan "obses" fra Kvicklys P-plads). Hvad der kan være samme fugl har jeg også set på den anden side af byen, ved Ringvejen.
Der er også observationer fra Søbyvad, og Pøt mølle og Pøtmøllebæk. Derudover har jeg selv set en enkelt fugl ved Voermølle lige udenfor møllehuset. Den observation er blot 14 dage gammel.
Samlet set forkommer der nok minimum 6 fugle i kommunen, hvilket må siges at være meget godt.

Og til sidst lidt til de sensationslystne!!
Som tidligere nævnt findes der en række nordlige trækfugle, der ikke besøger os hvert år. Det er også hændt, at disse fugle har lagt vejen forbi Favrskov kommune.
I efteråret 2003 og 2004 så Anni og Peter Nielsen nøddekrige ved Grundfør mølle og i Hinnerup. Det er efterhånden lidt af en sensation at se nøddekrige, som tidligere var en dansk ynglefugl omkring Silkeborg.
En anden bemærkelsværdig "Obs" er 5 hvidvingede korsnæb i Borre skov december 2011. Det har været i forbindelse med det store "influks", jeg nævnte tidligere.

Endelig vil jeg henlede opmærksomheden på et indlæg på "Cheferne i feltens" blog. Her gøres der opmærksom på flere brune drosler (Turdus Naumanni), som er dukket op i sjaggerflokke i Sverige. Man har også i Danmark fundet sjældne drosler i sjaggerflokke, f.eks. sortstrubet drossel (Turdus Ruficolis) ved Nivå.
Læs artiklen her

Mere information om de enkelte fugle kan findes på Dof´s hjemmeside. Og flere informationer om observationer kan findes på dofbasen

Kommune Birding 2012

Dette er en henvendelse til alle naturentusiaster i Favrskov kommune. Er der nogen der er friske på en gang kommune-birding i Favrskov i 2012?
Reglerne er simple: vinderen er den der i løbet af året har set flest forskellige fuglearter i kommunen.
Konkurrencen lægger op til en vis form for selvjustits. Man registrerer selv, hvad man finder. Husk at melde dem på Dofbasen, eller send dem til mig, så skal jeg gøre det.
Hvis I vil være med, så tilmeld jeg her på hjemmesiden eller til min mail dundunje@hotmail.com. Jeg vil så engang i kvartalet lave en lille status på, hvem der fører.
Tror DN vil kunne være behjælpelig med en lille præmie ved årets afslutning. Håber i vil være med.

Godt nytår!!!

Rød glente - et sikkert kryds?

Året der gik 2011

Året går på hæld. Det er derfor på sin plads med en status over året 2011 og de vigtigst naturbegivenheder i Favrskov kommune.


Observationer
Et godt sted at starte er med de mest bemærkelsesværdige observationer i kommunen det sidste år.

Vi starter med fuglene.
Året kom i gang med lidt af et brag, da der blev set en sølvhejre ved Nysted vest for Thorsø. Sølvhejren blev set i 3 dage (19-21 januar) i en grøft overfor Snuhøjvej 23. Jeg eftersøgte den selv, men havde desværre ikke held til at finde den. Fuglen blev fundet af Martin Høj Hansen fra Tjele.

Vinteren bragte også observationer af vandstær både ved Grundfør mølle og i Lilleåen ved Hadsten (Både øst og vest for byen). Den kan ofte ses fra Kvicklys p-plads i Hadsten, hvor den gerne fouragerer ved kroen.

Den store tornskade, der flere gange er set ved Bidstrup, var igen i år på plads. Den sidder ofte i træerne på engene lige nord for godset. Den er set både i starten af året og fundet igen i efteråret.

Kun tre observationer af silkehaler blev det til, men en enkelt obs fra Svenstrup ved Hammel indeholdt 125 individer.

Foråret bragte to observationer af Lille Præstekrave, hhv. ved Vasted engsø og Svenstrup mose. Begge af Carsten Høeg fra Aarhus.

En af de mest bemærkelsværdige observationer i år er 8 hvide storke, der fouragerede på en mark ved Tuldstrup, Hammel. Annette Feldtmann opdagede fuglene, der kun var på lokaliteten den ene dag. Svend Møller Jensen, der selv var på pletten, mener der var tale om unge fugle. Der er et par andre obs af Hvid stork i 2011, bl.a. en motorvejs obs. med 2 individer og en overflyvende fugl ved Ødum.

Sommeren 2011 gav en Lærkefalk ved Lading sø, en enkelt vagtel ved Søften og rødrygget tornskade både ved Nørreåen og ved Hvalløs Kær.

Som nævnt i et tidligere indlæg dukkede der en havørn op over Skjød i August 2011. Det var en ungfugl, der kun passerede kortvarigt. Den blev spottet at Søren Westermann.
Der blev også set stor tornskade ved Lading sø hen mod slutningen af året.

Se liste over bemærkelsesværdige observationer i kommunen her.

Søren Westermanns havørn

Andre dyr
I pattedyr-, krybdyr- og padde-kategorien er der ikke de store sensationer i løbet af året. En enkelt skovmår i Frisjenborg dyrehave og en par observationer af stålorm er vel det vildeste.
Når det gælder insekter, er der lidt flere højdepunkter.
Vi starter med Guldsmedene: der er igen set månevandnymfe ved Lysnet. Den har fundet et godt sted der og er endnu et vægtigt argument for en fredning af Lysnet.
Jeg fandt selv en almindelig flodguldsmed ved Bjerre skov den 26 maj. Allestedsnærværende Anni og Peter Nielsen fra Hinnerup registrede også en enkelt ved Bidstup den 29 juni.
Den 17-08 fandt jeg en spidsplettet libel for foden af Busbjerg ned mod Gudenåen. Jeg har ikke kunne se andre registreringer af arten i kommunen.

Spidsplettet libel

På sommerfuglefronten er der set guldhale i Hinnerup nord, igen Anni og Peter. En violetrandet ildfugl ved Damsbro blev det også til.
Derudover fandt jeg stor kæmpejæger på Bølmes bakke, en enkelt stor rovedderkop i Tinning mose og sumpgræshoppe ved Hvalløs kær.
Et fint år med mange gode observationer. Håber 2012 kommer til at bidrage med endnu flere spændende fund. Husk at meld alt ud, det er super vigtigt i forbindelse med videre arbejde for at sikre naturen.

Myndighederne og de Grønne organisationer.
Året har også bragt en række fine tiltag, som er blevet iværksat af Favrskov kommune. Der er igen i år foretaget undersøgelser af vandhuller for at se, hvordan padderne klarer det i kommunen. I år fokuserede man på spidssnudet frø, uden held desværre.
Firmaet Habitat Vision fremlagde i år en fornem rapport om et lille udsnit af skovene i Favrskov. Projektet er finansieret af kommunen og giver et rigtigt godt billede af, hvor mange gemte naturværdier, der er i vores skove. Jeg vil gå i dybden med rapporten senere på bloggen.
På falderebet af 2011 kom der afgørelse om sagen med golfcenter ned til Lilleåen ved Haar. Naturen tabte og DN fik ikke medhold. Om afgørelsen klages vides endnu ikke, men det bliver spændende at følge, hvad der skal ske i det unikke naturområde i fremtiden.

Hvad bringer 2012?
Som sagt tidligere håber jeg på, at endnu flere mennesker i Favrskov vil tage en tur i naturen. Forhåbentlig vil det betyde, at der kommer endnu flere spændende observationer.
I 2012 skal det ambitiøse projekt ved Allingå stå færdigt. Det bliver virkelig spændede at se, hvad det nye vådere område kan bringe.
I DN vil vi i 2012 forsøge at starte en ungdomsafdeling. Det kommer til at foregå i samarbejde med Natur og Ungdom ved Klostermølle. Vi vil arrangere ture for Børn, unge og forældre i løbet af året. Dette er personligt noget jeg ser frem til, da jeg tror det kan blive virkeligt godt og givtigt.

Glædelig jul og godt nytår til alle!!

Rovfugledag i Hvalløs Kær

Efteråret er over os, og det betyder trækfugle. Favrskov ligger ikke på nogen oplagt trækrute, men enkelte af trækfuglene kan godt findes inde i landet.
Tredækkeren findes ofte rastende på enge inde i landet. Derfor tog jeg en tur forbi de våde enge i Hvalløs kær.
Som oftest gav turen ikke den ønskede art, men en lang række andre overraskelser.

Vådt er godt og det var virkeligt vådt!!!

Turen startede godt ud med en rød glente lige inden Hvalløs by.
Jeg satte bilen og begyndte turen ned mod kæret. Jeg var knap nok stået ud af bilen, før jeg havde 6 musvåger i kreds over området. Den ene af dem var en meget fin lys type, de såkaldte Børringe våger.
Lidt efter kom en stor spurvehøg (hun) lige ind over hovedet på mig. Så var linjen ligesom lagt.

I bunden af dalen får jeg øje på to mellemstore fugle, der først leder mine tanker hen på sangdrosler. De sidder i et tæt pilekrat, men efter 10 minutters venten kommer de frem igen. Det viser sig at være 2 unge rødryggede tornskader. Det er ny kommuneart for mig. Den rødryggede tornskade forekommer på få lokaliteter i kommuen: Nørreåen , Lading sø og tidligere Haarvadsbro. Der er ikke nogle fund fra Alling å og Hvalløs kær registreret.
Således opmuntret fortsatte jeg ud over engene. Der var ekstremt sumpet og mine gummistøvler blev virkelig sat på prøve.
Ude på engene fik jeg skræmt en stor flok viber op, der var vel omkring 150. De blev efterfulgt af 300 stære, der fouragerede på de afgræssede enge.
Omkring halvejs inde på engen flyver en lille flok småfugle op. Jeg kan med det samme se, at det er vipstjerter. Frem med kikkerten inden de forsvinder i græsset. Det er gule vipstjerter, endnu en ny kommuneart. 9 stk. tæller jeg dem til.

De gule vipstjerter sidder i græsset lige forude. Umulige at se før man træder dem op.

Jeg prøver at finde dem igen i græsset, men i samme øjeblik opdager jeg en rovfugl over engen en halv kilometer fra mig. Jeg fanger den  hurtigt i kikkerten, blå kærhøg!!! Så bliver det ikke meget bedre, det er en af mine yndlingsfugle. Det er en ungfugl eller en hun. Det er svært at afgøre, deres dragter ligner hinanden meget (se billeder af blå kærhøg her.). Den forsvinder desværre hurtigt bag et krat.
I samme øjeblik dukker der tre rørhøge op over en sivskov mod øst. Det er to hanner og en hun. De foruragerer fint over sivene resten af turen.

Et doku-foto af den ene rørhøg-han.

To tårnfalke på turen bringer det samlede antal rovfuglearter på turen op på 6, det er meget godt syntes jeg.

Udover de nævnte arter skal også nævnes 19 stillitser, 50 grønsiskner, 4 sanglærker, 2 ravne og omkring 14 blå mosaikguldsmede.

På vejen tilbage finder jeg en død frø. Først tror jeg, det er en grøn frø, da jeg aldrig har set en frø i den farve. Jeg får styr på artsbestemmelsen ved hjælp af smartphonen. Den mangler den tydlige lysegrønne stribe på ryggen, det er derfor "bare" en butsnudet frø i en farvevariant.

Død butsnudet frø, undskyld det makabre foto, men det en sjov farvevariant.

Jeg kan varmt anbefale Hvalløs kær, det er ved at blive min yndlingslokalitet i kommunen. Husk lige de langskaftede gummistøvler :-)

Viber

Havørn i Skjød

Den 20. august modtog jeg nedenstående billede fra Søren Westermann (Næstformand i DN Favrskov).
Det drejer sig om en havørn, som trak over Skjød lørdag den 20-08-11.
Søren opdagede fuglen fra Sølvstenvej. Ørnen gik ned på en kløvermark, men fortsatte lidt efter mod Granslev altså nord-vest.
Det lykkedes heldigvis Søren at tage det her super-billede af fuglen.

Havørn, Skjød, 20-08-11. Copyright Søren Westermann

Lidt om fuglen

Det drejer sig om en yngre fugl. Den spættede underside og de sorte kanter på halen vidner om, at fuglen er i sin 2. dragt.
Spørgsmålet er så, om fuglen er fra foråret 2010 eller foråret 2009. Min egen umiddelbare indskydelse var, at fuglen er en 3K fugl og derfor fra 2009. Syntes den ser meget ensartet ud i svingfjerene og halen er tydeligt indrammet uden mørke indslag i det hvide. Samtidig er der kun lidt sort på det gule næb.
Jeg har haft billedet en tur omkring fugle og naturs fremragende forum (klik på linket hvis i vil læse indlægget og svar). Her er der også nogen tvivl om fuglens alder. Der er dog en overvægt af brugere, der mener, det er en 2K fugl, og at den derfor kun er 1 år og 3-4 måneder gammel.
En ting er sikkert: det er ikke en fugl fra i år og heller ikke en voksen fugl.
Havørne bliver først kønsmodne i 5 årsalderen, så det her er en fugl, der strejfer omkring og ikke en ynglefugl.

Der var 28 ynglepar af havørn i Danmark i 2009, og arten er stadig i fremgang. Favrskov kommer nok desværre ikke til at lægge jord til en havørnerede pt. Fuglen fortrækker store søer og fjorde med skov omkring. Lading sø er den eneste, der kommer i nærheden, og den er nok for lille.

Lidt om havørne i Favrskov
Havørne er en sjældenhed i kommunen. Som nævnt drejer det sig om strejfende fugle eller fugle på træk. Søbygård sø og Lading sø tiltrækker fra tid til anden yngre, ikke ynglende, fugle. De fouragerer lidt i området og forsvinder så igen.
En søgning på Dofbasen giver blot syv observationer af havørn de sidste 30 år. Det her er altså den ottende. Der er selvfølgelig registreringer, der ikke er på Dofbasen, men det ændrer ikke ved, at det er en sjældenhed i kommunen.
Stort tillykke til Søren med den fine observation, selvom man godt kan blive lidt misundelig!

Haarvadbro; Hurra for græsningslauget!

Fra Hår by kører der nordøst en vej der hedder Haarvadbro. En lille kilometer efter byen krydser vejen Lilleåen. Her ligger der et ret fantastisk eng-område.
Lige før åen er der på venstre hånd en lille p-plads og en indgang til kvæghegnet.
Området bliver holdt afgræsset af Lilleådalens græsningslaug ,der står for en stor del af plejen af eng-områderne mellem Hinnerup og Hadsten langs Lilleåen.

De skrå sider der fører ned mod Å-dalen giver en helt unik type natur, med tørre overdrev på skrænterne og våde enge i bunden af dalen.

Den 26. Maj gik jeg en tur langs åen. På turen så jeg en masse af de dyr og planter der høre til engen og som efterhånden er ved at være en sjældenhed her i landet.

Området lige vest for vejen og broen er et meget fint og tæt afgræsset overdrev. Kan imidlertid se på Miljøportalen at lige præcis det område ikke er beskyttet i §3 og heller ikke falder ind under fredningen øst for vejen.

Håber virkelige man ikke har øje for det i kommunen.

Fint Overdrev vest for Haarvadbro

Området langs åen vrimlede med Tornsangere, i luften mussede en Tårnfalk og Engpiberen sang ivrigt. På engene blomtrerede Håret høgeurt´, Eng-nellikerod og Engkabbeleje.  Alt i alt et meget harmonisk billede. Langs åen sås et par bynkefugle, en art der er i tilbagegang her i landet og efterhånden ikke er hverdagskost. Truslerne af området er dog også til at få øje på. Områderne længere vestpå bliver ikke græsset hårdt nok, sikkert fordi man ikke kan finde kvæg og det resultere i tilgroning.

Det er hårdt at sande at der simplethen ikke er dyr og midler til at afgræsser vores enge og overdrev. Det er desværre op til naturbevidste landmænd og ildsjæle ( som Lilleådalens græsningslaug ) at gøre noget ved tingene.

Bynkefugl



Hvis man fortager en søgning på Dofbasen og finder ældre registreringer af fugle ved Haarvadbro, finder man i slutningen af 80´erne en del observationer af rødrygget tornskade ( Svend Møller Jensen ). Det er en af de fugle der virkelig er gået tilbage i Danmark. Sikkert af to grunde. For det første er det en langdistance trækker fra Afrika og er derved truet i vinterkvarteret af tørke og naturforarmelse. For det andet er dens ynglehabitat- eng/overdrev med spredt buskbevoksning- efterhånden tilgroet mange steder i Danmark.

Jeg vil opfordre alle til at gå turen langs åen og med egne øjne se hvilket fint stykke natur vi har i Lilleådalen. Kan også på det krafitigste opfordre til at støtte græsningslaugets fine arbejde. Læs mere her. både arbejde og økonomiske bidrag er velkomne.

Håret Høgeurt

Engene langs åen

Eng-nellikerod

Okkergul Randøje

Fugleoptælling Alling Å og Hvalløs Kær

Den 19. maj var jeg en tur omkring det nye naturområde ved Alling Å. Målet var at optælle fuglene i området og se hvilke arter der allerede findes på stedet.
Turen indeholdt både et par artige overraskelser og et par skuffelser.

Skuffelserne først. En eneste nattergal (Luscinia luscinia) blev hørt på turen, den sang i et splitsekund i et pilekrat nede ved åen. Jeg havde virkelig forventet at det vil være et nattergale hotspot. Afvekslingen mellem åben eng, vandflader og krat er lige i skabet til nattergalen. Jeg er dog efterfølgende blevet opmærksom på at der er store udsving i Afrikatrækkernes ankomst til Danmark i år. Det er flere bud på forklaringer, men summasumarum så er trækket væsentligt forsinket. Ydermere er antallet nattergale på retur i Danmark sådan mere generelt. Se artiklerne her og her.

Gul Iris (Iris pseudacorus)

En anden skuffelse var vandfuglene. Der er flere åbne vandflader i området bla. ligger der en mindre sø nord for Allingå (ikke i Favrskov kommune). Området Hvalløs kær har også to søer gemt i krattet. De er meget svært tilgængelige. Det ændre dog ikke ved at der næsten ingen vandfugle var. En knopsvane lidt gråænder og et par grågæs blev det til.

Køerne på engene

På den mere positive side, var antallet af sangere langt over det jeg havde forventet. Hele 13 tornsangere talte jeg, det er rigtigt fint.

Derudover var der 3 græshoppesangere, 6 bynkefugle, 2 havesangere, 5 gransangere, 3 munk og 2 løvsangere.

En stor bestand af hare var også positivt. Haren er en art der lider i det intensivt opdyrkede land og at se en stor bestand der ser ud til at trives er positivt. Jeg talte minimum 5 forskellige individer på min tur.

Området er virkeligt smukt og jeg vil anbefale alle at besøge det. Husk lange bukser og gummistøvler da der mange steder er meget vådt.

Vue udover dalen

En liste over dagens observationer:

Fugle

Tornsanger 13                 

Ringdue 5

Musvit 2                            

Gulspurv 4

Gråkrage 3                         

Gransanger 5

Munk 3                              

Løvsanger 2

Vibe 3                               

Havesanger 2

Rørspurv 6                         

Bogfinke 1

Gærdesmutte 1                  

Fasan 1

Græshoppesanger 3           

Landsvale 1 

Sanglærke 3                      

Bynkefugl 6

Nattergal 1                        

Mursejler 1

Sangdrossel 2                    

Grågæs 4

Gråand 2                          

Gøg 1

Engpiber 2                        

Stær 4

Solsort 4                           

Allike 2

Blåmejse 1                       

Stor flagspætte 2

Tyrkerdue 2                     

Tamdue 1

Knopsvane 1                    

Råge 2

Jernspurv 1

Pattedyr

Hare 5

Rådyr 5

Sommerfugle og Guldsmede

Fireplettet libel 4

Almindelig vandnymfe: 6

Lille kålsommerfugl 4

Stor kålsommerfugl 1

Lille ildfugl 1

 Lille ildfugl (Lycaena phlaeas)

 Et fantastisk stykke overdrev.

 Eng-kabbeleje overalt. Et sted derude sidder en græshoppesanger og synger.

Fireplettet libel (Libellula quadrimaculata)