Guide til Sangere i Favrskov (Del 2: Sylvia)

Gransangeren er kommet til kommunen. Den første blev hørt af Kirsten Løvschal den 21. marts på Engvej i Hadsten. Den næste sanger, der dukker op, er munken, der hører til Sylvia-sangerne.
Derfor kommer her 2. del af femtrins-guiden, der effektivt sætter dig i stand til at kende sangerne i kommunen. Her med fokus på Sylvia-sangerne.
I Phylloscopus-delen var der tale om ens udseende fugle med forskellig sang. Hos de danske Sylvia-sangere er fuglene meget forskellige af udseende, men der er nogle fælder i sangen.

Sylvia slægten
På verdensplan er adskillelse af Sylvia-sangere en disciplin for eksperter. Der findes mange arter, og mange har samme sang. De findes også ofte i samme biotoper. I Danmark har vi heldigvis kun fire hjemmehørende arter, og de kan hver især adskilles. Enten ved sang eller på udseende.

Munk (Sylvia atricapilla)
Vi starter med en af de mest almindelige af Sylvia sangerne: munken. Hvor navnet stammer fra er man ikke i tvivl om, når man ser fuglen. Hannen har en umiskendelig sort munkekalot, og hunnen har en rustrød ditto. Derudover er munken en uanselig lille grå-brun fugl. Den vimser ofte omkring i krattet og kan være forbavsende svær at få øje på.
Munken er en skovfugl og findes i blandskov, parker og haver. Den bygger sin rede i stedsegrønne træer ca. en kvart meter over jorden.
Munken lever af insekter og edderkopper.
Den overlapper en del med havesangeren, som også er den største forvekslingsmulighed (nærmere udredning om adskillelse af de to arter findes i delen om havesangeren.)
Munken ankommer allerede i slutningen af april. I de senere år har man set enkelte fugle, der med succes har forsøgt at overvintre i Danmark. F.eks. har der været en vinter-munk på et fodrebræt i Viby (Aarhus) de sidste år. Dette kan skyldes klimaforandrigerne, som ansporer fuglene til at overvintre og derved få et forspring med yngleaktiviteterne.
I 2000 vurderes det, at der har været mellem 300.000 til 450.000 ynglepar af munk i Danmark.

Munkens sang er en meget smuk, kraftig og langsom række fløjtetoner. Sangen har ikke nogle særlige kendetegn, så det er tonehøjde og tempo, man skal lytte efter (se mere under havesanger).

Syngende munk (han). Foto Morten D.D. Hansen

I Farvskov er munken vidt udbredt. Der er 128 observationer de sidste 20 år. Ligesom gransangeren og løvsangeren er der god mulighed for at høre munk i stort set alle skove i kommunen. Der er også mange haver med et rigtigt miks af gamle træer og krat, der kan huse ynglende munk. Som tidligere nævnt ankommer munken i slutningen af april, men i 2011 og 2001 blev den første munk meldt ud den 7. april.
Anni og Peter Nielsen havde en munk i haven i Hinnerup helt ind i november sidste år, så det er rekord i den anden ende.
Vil man gerne se og høre munk i Favrskov, er metoden at gå i en skov med en krafig undervegetation i starten af maj.

Læs mere om munken her
Se observationer i kommunen her
Hør stemmen her

Havesanger (Sylvia borin)
Havesangeren er den mest kedelige af sangerne, i forhold til dragten. Den er helt ensartet brun og lever en meget skjult tilværelse i krattet. Den har nogenlunde samme fødevalg som munken, og som nævnt forekommer der ofte overlap mellem de to arters levesteder. Havesangeren foretrækker dog mere krat end skov og forekommer derfor i områder, hvor der kun er krat, men ikke træer.
Den trækker helt til det sydvestlige Afrika og ankommer derfor også sent til Danmark. De første havesangere kommer ofte til landet i starten af maj. På det tidspunkt er der så småt kommet gang bladvæksten på planterne, og det udnytter havesangeren til at lave sin rede på jorden i urtevegetationen, specielt bingelurt.
Selvom havesangeren er sen i sin ankomst, kan det ofte lykkes at få to kuld på vingerne i en sæson.
Det skønnes, at der var mellem 150.000-200.000 ynglepar i 2000.

Adskillelse af munk og havesanger
Som nævnt er det ikke noget problem at adskille det to arter på udseende, men det er ofte svært at få øje på fuglene. Derfor må man ofte identificere arterne på sangen. Her kan det volde nogle problemer. Havesangeren har ligesom munken en ustrukturet sang bestående af en række fløjtetoner.
Den væsentligste forskel er hastigheden. Havesanger synger en hurtig, strømmende tonerække, "som en rislende kilde". Munkens sang er langsommere. Man er nødt til at høre de to stemmer stillet op ved siden af hinanden for at kunne høre forskellen.
Får man først styr på tonelejet og hastigheden, er de to arter egentlig ikke så vanskelige. Prøv at afspille de to stemme-links i indlægget for havesanger og munk lige efter hinanden, så træder forskellen frem.
Et andet problem med munk vs. havesanger er munkens "subsang" i april. Nogle munke synger en spag subsang ved ankomsten til Danmark. Det er en slags stemmeopvarmning til forårets sangkonkurrence. Denne sang kan ofte ligne havesangerens meget.
For at undgå den slags forvekslinger, bør man passe meget på med havesanger i april. Det er virkelig en sjældenhed!! Hvis der høres en sådan, bør man forsøge at se fuglen.

I Favrskov er havesangeren ikke helt så almindelig som munken. Der er kun 68 observationer de sidste 20 år. Fuglene er ofte hørt sidst i maj eller først i juni. Haraldslund skov, Søbygård skov, Sølund skov og Lading er gode lokaliteter. Har flere år hørt havesanger ved grusgraven i Sølund skov. Det har været i slutningen af maj, jeg har hørt den på den lokalitet.
Der er også observeret april-havesangere i Favrskov de sidste 20 år. En er af Anni og Peter Nielsen, og med deres kendskab til fugle, er observationen meget sikker. Derfor kan det altså godt lade sig gøre med april-havesangere, men vær varsom!!

Læs mere om havesanger her
Se billeder af havesanger her
Se observationer i kommunen her
Hør stemmen her
Lidt om april-havesangere her og her


Gærdesanger (Sylvia curruca)

Gærdesangeren er en af mine personlige favoritsangere. Den er en "rigtig" Sylvia sanger. Den har en mørk overside, lysere bug og en hvid hals. Gærdesangeren er meget svær at få at se, da den gemmer sig i tæt buskads. Egentlig burde den vel hedde havesanger, da den i udpræget grad findes i haver og parker.
Gærdesangeren er ikke en skovfugl og findes ikke i egentlig skov. Brede og lidt vilde hække er en foretrukken yngleplads.
Den ankommer sidst i april til Danmark. Her skal den ofte kendes på sangen. Det er en ret særpræget klaprende lyd, der ofte sammenlignes med en hæksaks. Lyden indledes med en lille svag fløjtende intro. Man kan ikke tage fejl af gærdesangerens sang, den er helt sin egen, og personligt synes jeg, den giver en fantastisk følelse af forår. Lidt på samme måde som den første solsort, lærke og rødstjert.

Der skønnes at være mellem 100.000-200.000 ynglepar af gærdesanger i Danmark i 2000.

I Favrskov er der 64 observationer af gærdesanger. Det er altså ikke en fugl man finder overalt, men jeg vil alligevel mene, at den særprægede sang afslører den og gør den til en nem fugl at finde.
I "Engen" i Hadsten har jeg god erfaring med fuglen. Specielt omkring buskadset nord for rensningsanlægget. Svend Møller Jensen har de fleste år hørt den i Søften, og der er også en del fra Fajstrup. Hvis man gerne vil høre (måske se) gærdesanger i Favrskov, bør man tage ud til et åbent naturareal  i midten af maj. Her bør sangaktiviteten være høj. Lading sø, Hvalløs Kær og Haarvadsbro bør være sikre lokaliteter.

Læs om gærdesanger her
Se billeder af fuglen her
Hør sangen her
Se observationer her




Haarvadsbro et godt sted til både torn- og gærdesanger




Tornsanger (Sylvia communis)

Tornsangeren er en af de eneste sangere, der visuelt gør noget væsen af sig. Den har en sangflugt, som begynder fra en lav busk, hvor den stiger et par meter op mens den synger og returnerer til busken.
Den lever i lav vegation som kørvel, nælde og græsser. Den er tilknyttet det åbne land, men kan godt findes i større lysninger i skoven. Den er mere farverig end de andre sangere. Den har en rødbrun overside, et gråt hoved og et tydeligt hvidt "skæg".
Den ankommer til Danmark i midten af maj og er meget almindelig. Der blev skønnet mellem 300.000-450.000 par i 2000 på landsplan.
Tornsangere kan på de rigtige lokaliteter have en meget tæt bestand, og ved Årslev Engsø i Aarhus er der nærmest en syngende tornsanger pr. 100 m. Dens sang er en 2-3 sekunder lang kvidren uden specielle kendetegn. Mange bruger remsen "vil i, vil i bare se" , sagt på et sekund, som kendetegn, men det har jeg aldrig kunne få til at virke. Man kan dog lære sig tonefaldet og kende den derved. Heldigvis kan man ofte se fuglen og ID bør derfor ikke kunne volde vanskeligheder.

Tornsanger. Foto Morten D. D. Hansen

I Favrskov er der 75 observationer af tornsanger de sidste 20 år. Som nævnt er fuglen meget almindelig, men det er alligevel få lokaliteter, der er repræsenteret. Søerne Lading og Vadsted Engsø er gode lokaliteter. Nørreådalen og Fajstrup er også sikre steder for tornsanger. Jeg kan personligt igen anbefale "Engen" i Hadsten. Der er lidt rørskov flankeret af buskads ved rensningsanlægget. Her har jeg hørt tornsangeren. Langkær, Hvalløs kær og Haarvadsbro bør også huse en del ynglepar. Sidste år havde jeg tre syngende tornsangere den 26 april ved Lading sø. Det er pt. de tidligste i kommunen.

Læs om tornsanger her
Se observationer i kommunen her
Hør sangen her

Lading. God til tornsanger og også til Locustellaer. Læs mere i næste del!

Nu er der ingen undskyldning for ikke at finde årets første munk i Favrskov, og husk at melde den ud på Dofbasen, sammen med alt andet, I ser på jeres ture i naturen.