onsdag den 1. februar 2012

Nordlige trækfugle i Favrskov

Vinteren er over os. For naturinteresserede er det måske ikke den mest højspændte årstid. Planterne er dækket af sne, insekter og mange pattedyr er gået i hi, og de fleste af vores fugle er trukket sydpå.
Heldigvis kommer der om efteråret og vinteren igennem fint besøg fra det høje nord.
Der findes en række nordlige og arktiske fuglearter, der hver vinter trækker mod syd for at finde et mere venligt miljø. Andre arter er ikke årlige besøgende, men kommer kun til Danmark når forholdene mod nord tilsiger det. Dette kaldes invasion eller "influks", og de seneste eksempler er den nordsjællandske spurveugleinvasion (2011-til nu), den landsdækkende hvidvinget korsnæbinvasion (efteråret 2011) og senest invasionen af den sjældne hvidvingede måge (jan. 2012).
I Favrskov kniber det med de store sensationer, da kommunen ikke har nogen kyst og ikke ligger på nogen trækrute, men vi kan alligevel være med, når det gælder de mere almindelig nordlige trækgæster.

I følgende indlæg vil jeg gennemgå nogen af de fuglearter, man kan møde her om vinteren i Favrskov. Hver art vil blive beskrevet, og artens forekomst i kommunen gennemgået.

Sjagger (Turdus Pilaris)
Mest kendt og almindelig er nok sjaggeren. Sjaggeren er egentlig en dansk ynglefugl siden 1960, men de fleste kender den nok bedst, når der om vinteren tilføres store flokke fra det nordlige Skandinavien.
Sjaggeren er en brunlig fugl med et gråt hoved og orange anstrøg på brystet. Den er noget større end vores hjemlige solsort. Den ses ofte i haver, hvor den fouragerer på æbler. I den vilde natur skal man eftersøge sjaggerflokke i store buskadser.
Forekomsten af sjagger topper i november, men finder herefter et ret højt leje, som holdes helt indtil marts. Herefter begynder de nordlige fugle at trække tilbage.


Sjagger (Turdus Pilaris). Foto Thomas Riedel, Utterslev Mose

Sjagger i Favrskov
I Dofbasen er der 322 observationer af sjagger (årene 1900-2012) fra Favrskov. Det er altså en ret almindelig fugl. Den største observation er fra Lading 31-12-1997. Her blev der observeret 1500 individer.
Der findes mange observationer med 200 til 300 individer. Der er en meget ensartet spredning af observationerne ud over hele kommunen.
Ser man på datofordelingen, vil man kunne se store udsving i antallet fra år til år. Nogle vintre er der nærmest ingen observationer, mens andre år har store forekomster. Månedsfordelingen passer også godt med den generelle viden på landsplan. Hovedparten af observationerne er fra november. Selvsagt er observationerne hovedsageligt fra vintermånederne. Der ses dog sjagger fra september til april, og der er faktisk også en del i maj.
Anni og Peter Nielsen (Hinnerup) har et par observationer fra august, som formodentlig er nogle meget tidlige vinterfugle.
Specielt interessant er en observation af to individer i Lyngballe skov, juli 1996. Her kunne måske være tale om et ynglepar.

Vindrossel (Turdus Iliacus)
Den noget mindre vindrossel er også en dansk ynglefugl, dog kun med ganske få par. Vindroslen har sit udbredelsesområde i det nordlige Skandinavien. Den kendes bedst ved den tydelige lyse øjenstribe og de røde flanker.
Modsat sjaggeren, er Danmark kun en mellemstation for et længere træk videre sydpå. Derfor er hovedforekomsten af vindrossel koncentreret omkring trækmånederne i efteråret. Den er dog tilbøjlig til at overvintre i Danmark, hvorfor den ses i landet hele vinteren. Den findes ofte, lig sjaggeren, i store buskadser, hvor store flokke kan raste sammen. I december, januar og februar er det sjældent mere en et par fugle man ser.

Vindrossel i Favrskov
Der er 157 observationer af vindrossel i Favrskov (årene 1900-2012). Største observation er fra oktober 1988. Her sås 500 individer ved Svenstrup (Hammel). Stort set alle observationer over 50 individer er fra oktober og november måned. Der er dog et par undtagelser: Søby lunde (65 individer, marts 2009), Hattemagerskoven (50 individer april 1986 og 1990) og Skjoldelev Bjerge skov (50 individer april 2001). Der er her tale om fugle på returtrækket.
En bemærkelsesværdig observation er 150 individer set juleaften 2002 i Sandby Nørreskov, igen Anni og Peter Nielsen (Hinnerup). Det er sent.
En endnu mere interessant observation er fra Lading 1988. Her hørtes en fugl syngende i juli måned!! Måske et ynglepar?
Vindrosselobservationerne klumper sig lidt sammen omkring en række lokaliteter. Det kan skyldes to faktorer: 1. at her bor observatørene, eller 2. at her er der bedst sandsynlighed for at se vindrossler. Det lader jeg være usagt, men der lader til at være en koncentration omkring Søbygård sø og Svenstrup ved Hammel, Hattemagerskov er også god, Lading sø, Nørreris skov og Haraldslundskov. Jeg har selv gode erfaringer med Bidstrup godspark. Her har jeg set vindrossel, misteldrossel og sjagger i samme kikkertfelt.

Silkehale (Bombycilla Garrulus)
Den næste fugl er ikke en drossel og forekommer heller ikke så regelmæssigt som de to andre. Silkehalen minder i flugten lidt om en stær, men den er noget mindre. Den er meget karakteristisk med den farverige dragt, den sorte maske og det klokkelignende kald. Den stammer fra Taigaen, som et et enormt nåletræsbælte, der strækker sig fra det nordlige Skandnavien og videre mod øst igennem Sibirien. Her lever den af bær i undervegetationen. Forekomsten af silkehale i Danmark afhænger helt af fødeudbuddet i dens udbredelsesområde. På engelsk kalder man silkehalen for Bohemian Waxwing, fordi den som en anden boheme følger fødeudbuddet og aldrig holder sig til faste trækruter. I Danmark forkommer den derfor nogle år i enorme invasioner. Invasionerne starter og er størst i østsjælland, men kan findes over hele landet. Her fouragerer de på bærbuske som røn og hyben. Der er tale om kraftigt gærede bær, som andre fugle helst ikke binder an med. Silkehalens fordøjelsessystem er dog meget veludviklet, og den har en stor lever.


Silkehale (Bombycilla garrulus) Foto Morten DD Hansen


Silkehale i Favrskov
Der er 164 observationer af Silkehale i Favrskov (årene 1900-2012). Største observation er fra Hammel november 2005. Her observeres 285 fugle.
Alle de fugle, der er observeret, er set i perioden oktober til april, hvilket fuldstændig flugter landsstatistikken.
De største observationer ligger alle i november og december.
Det mest slående er, at der er mange år, hvor der overhovedet ikke er observeret silkehaler. F.eks perioden 1993 til 1996 og senest i 2002. Der er heller ikke nogen observationer i 2012 endnu.
Da bærbuske ofte står i haver og parker, er forekomsten af silkehaler i kommunen også koncentreret omkring byerne. Hinnerup, Søften, Hadsten og Hammel tegner sig for hovedparten, men også Grundfør og Fajstrup er leveringsdygtige.


Silkehale (Bombycilla Garrulus). Foto Morten DD Hansen

Vandstær (Cinclus Cinclus)
Vandstær er en af de mere fåtallige af vores vintergæster. Den yngler langs elvene i det nordlige Skandinavien og i Storbritanien. Der er danske ynglepar, men mangel på egende vandløb (klart vand med stenbund) gør det svært for arten at få fodfæste.
Den er meget letgenkendelig.  Den helt brune overside og det hvide bryst gør den umiskendelig. Den har lidt form som en solsortunge, men en mærkelig "kniksende" adfærd. Den ses om vinteren i Danmark i rene vandløb og er derfor en ret god indikator for god vandkvalitet. Den er egentlig ikke sky og lader sig ikke gå på af mennesker, hvis de rigtige betingelser er til stede i vandløbet.
Det anslåes, at der i Danmark er omkring 1000 overvintrende vandstære. Det er derfor en fåtallig fugl.
Den lever af vårfluelarver og andre smådyr i vandløbene.

Vandstær i Favrskov
Der er 186 observationer af vandstær i Favrskov (1900-2012), hvilket gør Favrskov kommune til lidt af et "hotspot" for fuglen. Jeg har da også selv gode erfaringer med arten i kommunen.
Der er oftest tale om ét individ, i få tilfælde 2 og i helt særlige tilfælde flere. Der er ringmærket 11 fugle i Spørring å i 1973, så er der set 5 fugle ved Lilleåen nær Rønbæksøen og endelig 4 fugle ved Grundfør mølle, set af Svend Møller Jensen.
Det er alle gamle observationer og for at få et mere fornuftigt billede af udbredelsen, nøjes vi med at se på de sidste fem år.
Her er der 36 observationer, alle mellem november og marts. Det drejer sig her om få lokaliteter. Grundfør mølle er en af de mest sikre lokaliteter i kommunen.
Der er en del observationer fra Løjstrup Dambrug, men de er alle fra 2007 så det vides ikke om der stadig er vandstær der.
Jeg selv har set vandstær i Hadsten ved Hadsten kro (den kan "obses" fra Kvicklys P-plads). Hvad der kan være samme fugl har jeg også set på den anden side af byen, ved Ringvejen.
Der er også observationer fra Søbyvad, og Pøt mølle og Pøtmøllebæk. Derudover har jeg selv set en enkelt fugl ved Voermølle lige udenfor møllehuset. Den observation er blot 14 dage gammel.
Samlet set forkommer der nok minimum 6 fugle i kommunen, hvilket må siges at være meget godt.

Og til sidst lidt til de sensationslystne!!
Som tidligere nævnt findes der en række nordlige trækfugle, der ikke besøger os hvert år. Det er også hændt, at disse fugle har lagt vejen forbi Favrskov kommune.
I efteråret 2003 og 2004 så Anni og Peter Nielsen nøddekrige ved Grundfør mølle og i Hinnerup. Det er efterhånden lidt af en sensation at se nøddekrige, som tidligere var en dansk ynglefugl omkring Silkeborg.
En anden bemærkelsværdig "Obs" er 5 hvidvingede korsnæb i Borre skov december 2011. Det har været i forbindelse med det store "influks", jeg nævnte tidligere.

Endelig vil jeg henlede opmærksomheden på et indlæg på "Cheferne i feltens" blog. Her gøres der opmærksom på flere brune drosler (Turdus Naumanni), som er dukket op i sjaggerflokke i Sverige. Man har også i Danmark fundet sjældne drosler i sjaggerflokke, f.eks. sortstrubet drossel (Turdus Ruficolis) ved Nivå.
Læs artiklen her

Mere information om de enkelte fugle kan findes på Dof´s hjemmeside. Og flere informationer om observationer kan findes på dofbasen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar