Kend din have: Del 1 humlebier

I mine tidligere indlæg har fokus mest været på den vilde natur og de sjældne arter. Jeg vil i fremtiden også sætte fokus på nogle af de almindelige arter der findes i de fleste villahaver. Den natur vi omgiver os med hver dag indeholder en helt fantastisk variation. De fleste almindelige villahaver indeholder sikkert hundredevis af forskellige arter. Spørgsmålet er bare at få øje på dem. Mange lever en skjult tilværelse under sten og i jorden, atter andre kommer kun frem om natten.

I mit første indlæg vil jeg beskrive en velkendt familie som de fleste nok har set i deres have: humlebierne.

Humlebi eller brumbasse er en betegnelse de fleste skolebørn nok kender, men de færreste ved at der faktisk er omtrent 29 arter af humlebier i Danmark (allearter.dk)
De fleste er disse arter er sjældne og nogle er ikke set i Danmark i mange år, men i haven findes der faktisk en god håndfuld arter man med lidt øvelse kan lære at adskille fra hinanden. I dette indlæg vil jeg komme med en lille beskrivelse af hver af arterne, men først en lille beskrivelse af humlebiernes levevis.






Jordhumle sp. Mindeparken Aarhus

  
Mange tror fejlagtigt at humlebier er solitære bier (lever enkeltvis), det er imidlertid ikke tilfældet. Alle vores humlebier (undtagen Snyltehumlerne) lever i kolonier. Mange har måske set en stor humlebi fouragere tæt ved jorden for pludselig at lande og forsvinde ned i et hul. Nede i hullet er kolonien som er bygget op efter samme princip som vores honningbier. Humlebier er i familie med honningbierne og hører under den meget artsrige familie årevingerne. Der findes hunderedevis af vilde bi arter i Danmark og regner man hvepsene med er der tusindevis af arter i Danmark.

Humlebiernes aktive sæson begynder med at dronningerne flyver ud for at finde et redested til kolonien. Dronningen er befrugtet og har overvintret. Hun starter dog med at fylde pollen- og nektardepoterne op. Humlebier samler pollen og nektar på samme måde som honningbierne. Nektar suges op af blomsten med en snabel der variere i længde alt efter hvilken blomst humlebi-arten er udviklet til at bestøve. Pollen samles i de såkaldte pollenkurve der sidder på bagbenene af bien. Man kan derfor ofte se bier med noget der ligner gule bukser på bagbenene, det er altså pollen.

Jordhumle sp. på Rhoododendron. Mindeparken Aarhus

Dronningen finder et egnet redested, oftest et forladt musehul eller et hul i et stengærde. Dronningen fore hullet med mos eller andet blødt materiale og hun begynder æglægningen. Dronningen lægger sine æg oven på en klump af pollen og nektar, det såkaldte bibrød. Det fortærer larverne så når de klækkes. Larverne er nogle små maddike-agtige dyr uden øjne, de gennemgår 4 stadier inden de udvikles til humlebier.
Det første kuld arbejdere begynder straks at skaffe mere føde. Dronningen fortsætter bare æglægningen og således udvikles hele kolonien hen over sommeren. Når kolonien når den ønskede størrelse, det er forskelligt fra art til art, begynder dronningen at lægge æg med hanner og nye dronninger. De flyver så ud for at blive parret og arbejderne og hannerne dør, hvorefter overlevende dronninger går i hi og det hele starter forfra.
Humlebier er ligesom honingbierne bestøvere af vores blomster. De viderebringer pollen fra en blomst til en anden og kan derved sørge for bestøvningen. Blomsterne er tilpasset således at bierne skal "møve" sig ned i blomsten for at få fat i nektaren og derved sidder der pollen fast over alt på bien. Som tidligere nævnt er humlebiernes snabler tilpasset forskellige blomster. Nogle af vores humlebiarter søger kun føde på bestemte blomster-familier, mens andre er mere generalistiske i deres fødevalg.



Jordhumle sp. Hadsten


Gennemgang af de almindeligste arter
I gennemgangen af de almindeligste arter ligges der vægt på dronninger af humlebierne. Arbejderne kan ofte være mindre karaktertiske end dronninger. Specielt i det såkaldt "terrestris-kompleks", som drejer som adskillelse af de to almindelige jordhumlearter og de to sjældne krave- og pile-jordhumle

Lys og mørk jordhumle (Bombus lucorum, Bombus terrestris)
En af de mest almindelige arter i vores haver er jordhumlen. Det drejer sig i virkeligheden om to arter, lys og mørk jordhumle, men de ofte meget svære at adskille. Begge arter har et orange/gult bånd forrest på brystet (brystet hos bier sidder der hvor vingerne er fastgjort, det man nok vil forstille sig hed ryggen :-)). Det gule bånd sidder helt oppe ved hovedet. På bagkroppen har jordhumlerne også et gult bånd. Det sidder på det der hedder 2. tergit (led), dvs. at det ikke sidder helt oppe ved "taljen". Dette er vigtigt at have styr på da arten ellers kan forveksles med havehumle. Halen er hvid. Der findes nogle individer af mørk jordhumle som har nærmest rent orange bånd og smudsigt lysgrå haler, disse kan med sikkerhed artsbestemmes som mørk jordhumle, men de fleste ligger i blandformen mellem mørk og lys og må ofte passere som jordhumle sp. (ubestemt)

Jordhumle sp. Mindeparken Aarhus

Stenhumle (Bombus lapidarius)
Er en ordentlig basse og dronninger kan nemt identificeres udfra kombination af farve og størrelse. Stenhumle har et gult bånd ved hovedet på samme måde som jordhumlen, men det kan ofte være reduceret kraftigt eller helt mangle. De fleste stenhumler jeg har fundet, har været uden gul krave. Halen er orange/rød og er det vigtigste kendetegn. Resten af kroppen er sort. Der findes en række arter af humlebier med rød bagkrop, men de er meget sjældne. Mest oplagte forvekslings muligheder er skovhumle og lille skovhumle, men de er begge mindre, selvom de også er ret almindelige.

Stenhumle, Lyngå. Bemærk rødlig hale og intet gult bånd ved hovedet.

Agerhumle (Bombus pascuorum)
Agerhumlen er meget almindelig i hele Danmark. Den er relativt nem at kende, den har et rødligt bryst, der dog kan variere en del fra landsdel til landsdel. På Sjælland findes en mørk type hvor brystet er sort. I Jylland findes den rødbrystede form.

Agerhumle på pil, Lyngå. Bemærk det tydeligt røde bryst der viser det er den jydske form.

Over hele landet findes der blandformer. Agerhumlen kendes bedst på den stribede bagkrop,  den kan variere i fremtrædende, men der er altid i blandet sort hår i bagkroppens lyse farve. Agerhumlen er en af de sidste arter der forsvinder om efteråret.

Agerhumle på Rhododendron, Mindeparken Aarhus. Bemærk den lange tunge der skydes ind i blomsten.

Havehumle (Bombus hortorum)
Havehumlen er også almindelig i hele landet. Den kendes på de gule bånd som ligger bagest på brystet og på 1. tergit (bagkropsled). Den har hvid hale og et gult bånd ved hovedet. Havehumlen er den art der har den længste tunge (op til 13mm), derfor foragere den på blomster med langt kronrør. F.eks rødkløver og ridderspore.

Havehumle, bemærk det gule bånd der strækker sig fra bagbryst til forreste bagkropsled.
Foto: Morten DD Hansen

Hushumle (Bombus hypnorum)
Hushumlen var for knap hunderede år siden en sjældenhed. Den forekommer i dag stort set over alt og den er mere tilknyttet bebyggede områder end de andre humlebier. Den kendes på den helt sort bagkrop med en hvid hale. Den har ofte rødt bryst men det kan variere en del over i helt sort. Den bygger ofte rede højt over jorden i forladte fuglekasser og ligende. Den flyver fra midt i april og går allerede i hi i august.

Hushumle rødt bryst, sort bagkrop og hvid hale.
Foto Morten DD Hansen

Hushumle, knap så tydeligt rødbrystet. Mindeparken Aarhus

Lys snyltehumle (Bombus bohemicus)
Lys snyltehumle tilhører snyltehumlerne, som er humlebier der ligner de humlebier de snylter på, til forveksling. Snyltehumlerne bygger ikke selv et bo, men opspore boet fra andre humlebier og overtager boet. Dronningen lever ofte side om side med boets oprindelige dronning, men ofte ender det med at snyltehumlen overtager boet. Snyltehumlerne kommer frem senere på året end de øvrige humlebier. Hvis de får succes med at overtage et bo, parre deres afkom sig på samme vis som de almindelige humlebier, og de nye dronninger går i hi ligesom de øvrige humlebier.
Lys snyltehumle er en af de almindeligste snyltehumler, men der findes stort set en snyltehumleart i Danmark til hver af de almindeligste arter af humlebier. Lys snyltehumle snylter på Lys Jordhumle. Den ligner de øvrige jordhumler, men mangler det gule bånd på andet bagkropsled. I maj kan man ofte se snyltehumler søgende over skovbunden efter et bo de kan overtage.

Lys snyltehumle på mælkebøtte. Bemærk det manglende gule bånd på 2. tergit (bagkrops led)
Voer mølle

Lys snyltehumle, her ses tydeligt den bare bagkrop uden det gule bånd.
Voer mølle

Om at studere humlebier
Humlebi studiet er heldigvis ret enkelt. Humlebier er store insekter og de findes i stort set alle villa haver. Der er nogen blomster der er bedre end andre. I Mindeparken i Aarhus fandt jeg seks arter af humlebier på en rhododendron busk, på en time. Det sværere består i at artsbestemme dem, da de ofte kan variere og der er flere arter der ligner hinanden.
Der er nogen af de mere sjældne arter der skal støves op ude i naturen på overdrev og enge, men man kan altså starte i sin egen have.
Tag er kamera med og tag mange billeder, gerne fra forskellige vinkler (ansigt, pollenkurve, halespids, farvetegning).
Humlebier er ofte i bevægelse og det kan kræve nogen tålmodighed at få det rigtige skud.

Rhododendron Mindeparken. Her fouragerede Lys og mørk jordhumle, agerhumle, stenhumle, hushumle og havehumle i løbet af en time!

På fugleognatur kan du studere videre på de øvrige humlebi arter Se siden her

Jens Christian Skou er en af landets dygtigste humlebi-kendere, på hans hjemmeside kan du finde flotte og illustrative billeder til at studere videre. Se siden her Husk ikke at kopier billeder fra siden!

Natur og museum har lavet en pjece om de danske humlebier. Den kan købes i naturhistorisk museums webshop Se siden her. Jeg kan i det hele taget krafigt anbefale et abonnement på Natur og Museum. Det udkommer 4 gange om året og sætter hver gang fokus på forskellige naturemner.

Så er det bare at tage kaffekoppen i den ene hånd og kameraet i den anden og kom igang med at studere havens fantastiske humlebier. Send mig endelig jeres billeder så skal jeg bestemme dem, eller få nogen til det. Mail til dundunje@hotmail.com
Held og lykke.

Agerhumle Mindeparken Aarhus

Kilder: www.fugleognatur.dk - www.allearter.dk - http://www.nhm.ac.uk/index.html - www.biopix.dk
Humlebier Natur og museum nr1 marts 2010 ( Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen)
Små dyr i skoven (Lars-Henrik Olesen m.fl.) Gyldendal. 
Vilde bier Natur og museum nr1 marts 2013 ( Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen)

En helt fantastisk weekend!

Denne weekend kriblede det bare for at komme ud i naturen. Med temperaturer omkring 17 grader vågnede den danske natur virkelig op til dåd.
På trods af en programpakket weekend lykkedes det alligevel at komme ud i naturen både lørdag og søndag.
Lørdagens tur gik til Voermølle og Østervoer, det er mit yndlingssted, med min yngste søn Mads og min mor. Det myldrede bogstavligt talt op af jorden med liv. Sortspætte og huldue var som vanligt på plads, dem bliver jeg aldrig træt af. Samtidig var de første gransangere kommet og sang lystigt.
Omkring møllehuset så vi en bjergvipstjert, som holder til omkring møllesøen.
Området ved møllehuset vrimlede med skrubtudser i parring. Lige meget hvor man trådte, kravlede der tudser rundt.

Skrubtudse

Skrubtudse i parring

Død læderløber



Endnu en stor kæmpejæger. Kommunens nu tredje lokalitet!!


Om søndagen tog drengene, deres to kammerater og jeg ned og fiskede vandsalamandre i Lyngå. Vi fiskede i søerne ved Voermølle å bag Nøragergård. Der var ikke helt så mange, som vi havde håbet, men vi fik da et par stykker.
Der var til gengæld et væld af sjove vårfluelarver i alle mulige forskellige former. Et par vandkalve og en rygsvømmer blev det også til.
Sådan nogle dage er guld værd. Det hele er nyt derude, og hver dag sker der nye ting. Det er en fantastisk tid for naturentusiaster!!

William og en rævegrav bag Nøragergård

2 stk lille vandsalamander

Man kan ikke undgå at blive våd, når man fanger salamandre :-)

Brun sandspringer. Talrig i grusgrav i ådalen. Til stadighed det eneste sted i kommunen, jeg har set arten

Året der gik 2011

Året går på hæld. Det er derfor på sin plads med en status over året 2011 og de vigtigst naturbegivenheder i Favrskov kommune.


Observationer
Et godt sted at starte er med de mest bemærkelsesværdige observationer i kommunen det sidste år.

Vi starter med fuglene.
Året kom i gang med lidt af et brag, da der blev set en sølvhejre ved Nysted vest for Thorsø. Sølvhejren blev set i 3 dage (19-21 januar) i en grøft overfor Snuhøjvej 23. Jeg eftersøgte den selv, men havde desværre ikke held til at finde den. Fuglen blev fundet af Martin Høj Hansen fra Tjele.

Vinteren bragte også observationer af vandstær både ved Grundfør mølle og i Lilleåen ved Hadsten (Både øst og vest for byen). Den kan ofte ses fra Kvicklys p-plads i Hadsten, hvor den gerne fouragerer ved kroen.

Den store tornskade, der flere gange er set ved Bidstrup, var igen i år på plads. Den sidder ofte i træerne på engene lige nord for godset. Den er set både i starten af året og fundet igen i efteråret.

Kun tre observationer af silkehaler blev det til, men en enkelt obs fra Svenstrup ved Hammel indeholdt 125 individer.

Foråret bragte to observationer af Lille Præstekrave, hhv. ved Vasted engsø og Svenstrup mose. Begge af Carsten Høeg fra Aarhus.

En af de mest bemærkelsværdige observationer i år er 8 hvide storke, der fouragerede på en mark ved Tuldstrup, Hammel. Annette Feldtmann opdagede fuglene, der kun var på lokaliteten den ene dag. Svend Møller Jensen, der selv var på pletten, mener der var tale om unge fugle. Der er et par andre obs af Hvid stork i 2011, bl.a. en motorvejs obs. med 2 individer og en overflyvende fugl ved Ødum.

Sommeren 2011 gav en Lærkefalk ved Lading sø, en enkelt vagtel ved Søften og rødrygget tornskade både ved Nørreåen og ved Hvalløs Kær.

Som nævnt i et tidligere indlæg dukkede der en havørn op over Skjød i August 2011. Det var en ungfugl, der kun passerede kortvarigt. Den blev spottet at Søren Westermann.
Der blev også set stor tornskade ved Lading sø hen mod slutningen af året.

Se liste over bemærkelsesværdige observationer i kommunen her.

Søren Westermanns havørn

Andre dyr
I pattedyr-, krybdyr- og padde-kategorien er der ikke de store sensationer i løbet af året. En enkelt skovmår i Frisjenborg dyrehave og en par observationer af stålorm er vel det vildeste.
Når det gælder insekter, er der lidt flere højdepunkter.
Vi starter med Guldsmedene: der er igen set månevandnymfe ved Lysnet. Den har fundet et godt sted der og er endnu et vægtigt argument for en fredning af Lysnet.
Jeg fandt selv en almindelig flodguldsmed ved Bjerre skov den 26 maj. Allestedsnærværende Anni og Peter Nielsen fra Hinnerup registrede også en enkelt ved Bidstup den 29 juni.
Den 17-08 fandt jeg en spidsplettet libel for foden af Busbjerg ned mod Gudenåen. Jeg har ikke kunne se andre registreringer af arten i kommunen.

Spidsplettet libel

På sommerfuglefronten er der set guldhale i Hinnerup nord, igen Anni og Peter. En violetrandet ildfugl ved Damsbro blev det også til.
Derudover fandt jeg stor kæmpejæger på Bølmes bakke, en enkelt stor rovedderkop i Tinning mose og sumpgræshoppe ved Hvalløs kær.
Et fint år med mange gode observationer. Håber 2012 kommer til at bidrage med endnu flere spændende fund. Husk at meld alt ud, det er super vigtigt i forbindelse med videre arbejde for at sikre naturen.

Myndighederne og de Grønne organisationer.
Året har også bragt en række fine tiltag, som er blevet iværksat af Favrskov kommune. Der er igen i år foretaget undersøgelser af vandhuller for at se, hvordan padderne klarer det i kommunen. I år fokuserede man på spidssnudet frø, uden held desværre.
Firmaet Habitat Vision fremlagde i år en fornem rapport om et lille udsnit af skovene i Favrskov. Projektet er finansieret af kommunen og giver et rigtigt godt billede af, hvor mange gemte naturværdier, der er i vores skove. Jeg vil gå i dybden med rapporten senere på bloggen.
På falderebet af 2011 kom der afgørelse om sagen med golfcenter ned til Lilleåen ved Haar. Naturen tabte og DN fik ikke medhold. Om afgørelsen klages vides endnu ikke, men det bliver spændende at følge, hvad der skal ske i det unikke naturområde i fremtiden.

Hvad bringer 2012?
Som sagt tidligere håber jeg på, at endnu flere mennesker i Favrskov vil tage en tur i naturen. Forhåbentlig vil det betyde, at der kommer endnu flere spændende observationer.
I 2012 skal det ambitiøse projekt ved Allingå stå færdigt. Det bliver virkelig spændede at se, hvad det nye vådere område kan bringe.
I DN vil vi i 2012 forsøge at starte en ungdomsafdeling. Det kommer til at foregå i samarbejde med Natur og Ungdom ved Klostermølle. Vi vil arrangere ture for Børn, unge og forældre i løbet af året. Dette er personligt noget jeg ser frem til, da jeg tror det kan blive virkeligt godt og givtigt.

Glædelig jul og godt nytår til alle!!

Sumpgræshoppe Hvalløs kær

Mindst 8 individer af den sjældne sumpgræshoppe (Mecostethus grossus) blev hørt og set i Hvalløs kær den 15-09-11. Sumpgræshoppe er i Favrskov kun kendt fra Lading sø.
Sumpgræshoppen hører til familien af markgræshopper, de er kendetegnet ved korte antenner. Den kendes bedst på "sangen" (stridulationen). Det er en række skarpe "Tik" med 1-3 sekunder imellem.
Tog en video af sangen, men den druknede i blæst.

Se billeder af sumpgræshoppen her

Månedens dyr oktober 2011

I forglemmelse kom der ikke noget månedens dyr i september. Men jeg fortsætter striben her.

Det er efterhånden ved at tynde noget ud i dyrene derude. Nogle er trukket ud af landet, mens andre er ved at gøre klar til vinteren. Atter andre dør simpelthen når efteråret kommer.

Et af de insekter, der stadig kan ses derude, er skovskarnbassen.

Skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus), Voermølle

Den er ektremt talrig i hele landet og ses ofte i skoven på stierne.
Skarnbassen hører til familen af torbister, der er store, plumpe biller. Den er, som navnet antyder, en møgbille (skarn) og lever af gødning fra pattedyr. Den tager gødningen med ned i gange, den graver i jorden.

Skovskarnbasse er en lækkerbisken for mange dyr. Derfor kan  man, hvis man graver lidt i ræve-, grævlinge- og pindsvinelort, finde et utal af skarnbassedækvinger. De er ufordøjelige for dyrene.

Der findes 5 arter af skarnbasser i Danmark. Skovskarnbassen er den suverænt mest almindelige, men markskarnbassen kan findes enkelte steder i kommunen. (Se indlæg Hvorslev bakker part 2).

Skovskarnbasse (Anoplotrupes stercorosus), en herlig bille!! Voermølle

Hvorslev bakker part 2

Jeg har tidligere fortalt om fortræffelighederne ved Hvorslev bakker. Derfor tog jeg lige en ektra tur forbi i september, bare lige for at finkæmme terrænet.
Det skulle vise sige yderst indbringende.
Umiddelbart efter jeg er gået gennem lågen til bakkerne, fanger min øjne en stor edderkop i græsset. Indrømmet, jeg er noget på bar bund når det gælder edderkopper, men denne her virkede bekendt.

Jeg fotografede ivrigt, desværre uden at nogle af billederne blev synderlig gode.
Hjemme igen fik det bedste af billederne en tur forbi Fugleognaturs edderkoppe-forum. Dommen var klar: stor kæmpejæger (Alopecosa Inquilina). Arten er sjælden i Danmark: I Favrskov kendes den kun fra Løjstrup skov, så Hvorslev bakker er altså ny lokalitet.
STORT!

Stor Kæmpejæger (Alopecosa Inquilina)

Stor kæmpejæger er en moppedreng (eller skal man sige pige, hunnen er størst). Kroppen er op til 15 mm uden ben. Den er tilknyttet lysåben skov på morbund og vurderes til at være en indikator for god naturkvalitet.

På resten af turen fandt jeg en lang perlerække af fine og sjældne insekter. Der var ektremt mange græshopper, mest eng- og lynggræshopper, men også hedegræshopper.
Et stykke op af Bølmes bakke ser jeg en meget stor skarnbasse. Den er meget mat i farven og fremstår slet ikke som skovskarnbassen, der er talrig i alle skove. Jeg tænker med det samme markskarnbasse. Desværre er jeg ikke opmærksom på, at der er en ligende art: overdrevsskarnbasse. De to arter er svære at adskille uden fotos af kindbarker og underside. Jeg har desværre ingen af delene, men den fejl laver jeg ikke igen.

Skarnbasse sp.

Da solen bryder frem, kommer der gang i årets sidste sommerfugle. Hele ni små ildfugle ses på bakkerne den dag.

Lille ildfugl (Lycaena Phlaeas)

Hvorslev bakker er virkeligt et fint stykke natur, som det er vores pligt at passe godt på. Kommunen gør heldigvis også en fin indsats både med afgræsning og med rydning af ørnebregner.

Til sommer finkæmmer jeg området. Der skal nok gemme sig flere overraskelser. Om ikke andet, så skal jeg finde mariehøneedderkoppen!!!

Læs mere om Hvorslev bakker her
Læs mere om stor kæmpejæger her
Og læs mere om de sjældne smådyr i Favrskov her

Til sidst en lille billedserie med de fedeste dyr fra turen.

Klitkæmpejæger (Alopecosa Barbipes)

Enggræshoppe (Chorthippus parallelus)

Hedegræshoppe (Metrioptera Brachyptera)

Ubest. firben, dokufoto. Kunne det være et markfirben?

Blå mosaikguldsmed

Der findes nogle skabninger, der bare har lidt ekstra. Blå mosaikguldsmed er en sådan!

Den her sad helt stille i et brombærkrat ved Østervoer. Jeg fik lov til at komme helt tæt på.
Guldsmede har et af naturens mest avancerede syn, så mon ikke den havde set mig.
Smuk er den, og I kan nå den endnu. De sidste flyver stadig på varme, vindstille efterårsdage.

Hvorslev bakker

I forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende fredningstjek tog jeg ud for at bese fredningen Hvorslev bakker ved Ulstrup. Området er nok mest kendt under navnet Bølmes bakke, der er den højeste af bakkerne.
Området blev fredet i 1953. Området var brændt forinden, og der kom forslag om at beplante området. DN og lokalegrupper modsatte sig dette, da man vurderede at udsigten var vigtig. I dag står Hvorslev bakker som et af de fineste hedeområder i kommunen. En naturtype, der virkelig er på retur.
Bakkerne afgræsses af geder, men der er fine adgangsforhold og stier op i bakkerne.

Der findes en række planter og insekter i området, som vurderes værende truede på landsplan.
I 2009 udarbejdede Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet en rapport til Favrskov kommune om sjældne smådyr i kommunen. Her fremhæves Hvorslev bakker flere steder som en af de vigtigste lokaliteter i kommunen. Danmarks eneste fugleedderkop, den nordlige fugleedderkop ( Atypus affinis ) findes her. Den ses sjældent, da den lever i jorden og kun kommer frem i forbindelse med parring.
Også den flotte mariehøneedderkop (Eresus sandaliatus) er fundet her.
Derudover er smuk metaljordløber (Poecilus lepidus) og spættet bredpande ( Pyrgus malvae ) nogle af de truede arter, der lever i bakkerne.

Hedegræshoppe (Metrioptera brachyptera)

Området bliver som sagt afgræsset, men er alligevel truet af tilgroning. Navnlig den dominerende ørnebregne truer med at overskygge den sarte hedevegetation. Det samme problem finder man på Busbjerg, der ligger tæt på.

Ørnebregner

Geder på bakkerne, et herligt syn!

Læs mere om Danmarks Naturfredningsforenings fredningstjek her.
Læs rapporten om sjældne smådyr i Favrskov kommune her.
Læs om Hvorslev bakker fredningen her.

Almindelig blåfugl

Et fantastisk landskab!!

Månedens dyr august 2011

Der findes mange sære dyr i naturen. Mange af dem lever en skjult tilværelse, og vi bemærker dem kun ved tilfældigheder. Som et nyt tema vil jeg hver måned finde et dyr, man kan træffe i naturen i Favrskov og sætte fokus på dets levevis. Jeg modtager gerne billeder af dyr som I synes fortjener en særlig plads, enten fordi de er mærkelige, nyttige eller flotte. Eneste kriterie er, at dyret skal findes i Favrskov.

Denne måned har jeg valgt dueurtsværmeren (Deilephile elpenor), eller nærmere bestemt larven af Dueurtsværmer.



Dueurtsværmer, Østervoer den 17-08-11


Dueurtsværmeren høre til familien af aftensværmere. Det voksne dyr er en afsindig flot og meget stor aftensværmer (62-76mm). Den er ret almindelig i hele landet, men ses sjældent, da den er nataktiv.
Larven er en spøjs krabat. Det er en meget stor larve med fire store sorte pletter på hovedet, der angiveligt skal skræmme rovdyr væk. Den udklækkes, som navnet antyder, på dueurt, men gederams og springbalsamin bliver også anvendt. Denne larve er set på netop springbalsamin. Larven er fuldt udvokset i august/september og forpupper sig derefter i jorden, hvor den overvintrer. Puppen klækkes så sidst i maj, og den voksne sværmer har så flyvetid i juni og juli.

Det er virkeligt et besynderligt dyr.

Se billeder af den voksne dueurtsværmer her




  

Springbalsamin (Impatiens noli-tangere), en smuk plante med de letgenkendelig gule blomster. Ret almindelig og forkommer i hobetal i området omkring Voer mølle. 



Guldsmede i Favrskov

Efteråret nærmer sig. Trækfuglene er ved at gøre klar til at flyve sydpå. Det er højsæson for bær og andre frugter i skovene, men en anden god grund til en tur i naturen er guldsmedene. Lige nu har mange arter af guldsmede deres flyvetid.

Guldsmede er ret store insekter, selv de små vandnymfer bliver 30 mm. Samtidig er de meget farvestrålende og der er stor variation mellem arterne. Derfor er guldsmede på linje med sommerfugle, et spændende studie.

Der er registreret 51 arter af guldsmede i Danmark (18 vandnymfer og 33 ægte guldsmede).
Mange af arterne er tilknyttet vand, men man kan ofte finde dem langt fra vand på fouragering.

I Favrskov er der mange fine områder for guldsmede. De bedste er skov med vandløb og store lysninger. Her kan man finde mange arter på samme sted.
Jeg har samlet en række af de guldsmede, jeg har iagttaget og fotograferet i kommunen. Et par af arterne er set i løbet af foråret, men hovedparten er set i august måned.

Ud over de viste har jeg set grøn kølleguldsmed to gange i kommunen i løbet af sommeren. Den grønne kølleguldsmed er særlig ansvarsart i kommunen, og man bør indberette det, hvis man ser den.



Almindelig Flodguldsmed (Gomphus vulgatissimus). Trods navnet langt fra almindelig. Set i Bjerre skov. Der er et par fund fra gudenåen ved Randers, tæt ved.




Fireplettet libel (Libellula Qudrimaculata). Meget almindelig ved våde enge i hele kommunen. Den her er fra Hvalløs Kær





Almindelig Hedelibel (Sympetrum Vulgatum). Voer Mølle.





Blåbåndet pragtvandnymfe (Calopteryx splendens). Busbjerg ved Gudenåen. August








Rød vandnymfe (Pyrrhosoma nymphula). Lyngå ved Voer mølleå.

 


Brun mosaikguldsmed ( Aeshna Grandis ). Meget stor guldsmed ( Krop 69-76 mm). Set ved Busbjerg tæt ved gudenåen.

 



Coenagrion sp. Voer mølle. Ikke mulig at bestemme nærmere ud fra billedet, men en vandnymfe er det.





Spidsplettet libel ( Libellula Fulva). Busbjerg-Gudenåen. August






Almindelig Vandnymfe (Enallagma cyathigerum). Voer mølle

En søgning på fugleognatur.dk giver 26 forskellige arter af guldsmede i Favrskov. Den spidsplettede libel er ikke på listen, så det giver 27 i alt.

Håber nogen kan blive inspireret til at finde flere. Send gerne billeder til mig, så vi kan forøge listen.