Vissing enge

Den 11. februar besluttede min mor, mine børn og jeg at tage ud at se det nye vådområde ved Vissing enge. Der var officiel indvielse af området den 25. oktober hvor mange lokale og flere fra byrådet var mødt op.
Der er lavet en sti omkring området og der er samtidig opsat borde og bænke, samt et fugletårn.

Selve området er en 21 hektar stor eng. Der forventes at der bliver en omkring 8 hektar stor sø i området. Søen får en vanddybde på ca 10 cm. Jeg kan via kommunens hjemmeside læse mig til at området er vigtigt fordi der vha. af søen kan fjernes omkring 3,6 ton kvælstof fra Randers fjord årligt.

Kort over engen. Turkis linje er områdets grænse. Orange er stier.

Jeg har altid drømt om at man udnyttede potentialet i det store flade engområde mellem Vissing og Hadsten. Så da jeg hørte om engsø projektet for, vel snart et par år tilbage, blev jeg virkelig glad.
Stor var skuffelsen da også da jeg så området som det ser ud i dag. Jeg er ked af at sige det, men jeg syntes simpelthen det er for uambitiøst. Det er muligt der er en gevinst ved kvælstoffjernelse, men at det så samtidig skal have en stor natur effekt, har jeg lidt svært ved at se. Området ligger totalt klemt inde mellem intensivt dyrkede marker og en jernbane. Som Svend Møller Jensen fra DOF antyder i et interview til PingvinNyt (Se linket her) så er søen ikke et område fugle vil anvende som yngleområde. Det er til det for småt og for lavvandet.
Projektet har kostet 3,7 millioner kroner og jeg mener ikke den naturmæssige gevinst er det værd.
Hvis det bare handler om kvælstof fjernelse, så burde man nok have sparet fugletårnet og placeret det et smartere sted, f.eks Lading sø.
Jeg vil følge området nøje og håbe at jeg får uret i min anke. Jeg er desværre bange for at Vissing enge var et ambitiøst projekt der mødte modstand og en finanskrise og endte med at være tom miljøpolitik.

På dagen var der knopsvane, et par grågæs og en del gråænder på engen.

Læs om området her

Mor og barnebarn i tårnet

Fugletårnet ved Vissing enge

Området som det ser ud fra lande vejen.

 

Blandede bolcher fra felten

Mandag satte jeg mig for at finde årets første løvsanger i Favrskov. Min mor (Annette Obelitz) havde forsøgt sig i Sølund skov dagen før uden held. Vanen tro tog jeg til Voermølle. Der var ingen løvsanger, og da jeg kom hjem kunne jeg se, at der blev meldt en ud fra den nordlige del dagen før.
Det skal dog ikke ødelægge udbyttet af turen, for får man ikke det ene, så dukker der altid noget andet op.
Turen starter som altid fint ud, da der ofte er mange fugle omkring haven ved møllehuset. Et par sumpmejser, en jernspurv og en lille korsnæb bogføres.
Oppe ad bakken mod Østervoer er der virkelig gang i nåletræsområdet. Kombinationen af lærk, fyr og gran er virkelig guf for koglespecialisterne. 8 lille korsnæb ses, 25 grønsiskener og ikke mindst: hele 200 kvækerfinker.
200 meter længere fremme høres sortspætten og hulduen samtidig. Jeg har en teori om, at hulduen har overtaget sortspættens hul på toppen af bakken i år.
Det bliver dog endnu bedre! Længere henne, ved overgangen over Voermølle å, høres en korttået træløber. Den har jeg hørt der før, men det er og bliver en sjældenhed i kommunen.
Jeg plejer altid at tage en lille afstikker ned på engen ved Langkær, og denne dag var det ekstra heldigt. I åbrinken sidder en svaleklire, som jeg får skræmt op. Den brokker sig lidt i området, før den forsvinder. Tilbage på sporet får jeg øje på en spætte, som jeg først ser som en sortspætte, men efter at have søgt med kikkerten ser jeg, at det er en grønspætte. Det er ny kommuneart for mig, og dermed art nummer 121 i kommunen. Fedt!!!
På vej op ad bakken til det gamle sortspættehul træder jeg en skovsneppe op, og for at det ikke skal være løgn, begynder en natugle at kalde, da jeg er på vej hjem.
Ved godt jeg måske begynder at trætte folk med Voermølle og Østervoers fortræffeligheder, men jeg er virkelig vild med den måde skoven bliver drevet på. Masser af dødt ved, få dræn og mange lysåbne områder. Stor tak til Bidstrup gods for en fornem indsats.




Grønspætte: Find holger!


Senere på dagen tog jeg forbi Lading sø og en tur i Fajstrup nederskov. Havde ikke mit skop med så jeg koncentrede mig om fuglene på land. På engene sås misteldrossel og skovpiber. I Fajstrup nederskov fandt jeg endnu en lokalitet med brun sandspringer. De holder til i grusgraven hvor man kan se dem sammen med grøn sandspringer. Har kun kendskab til en anden lokalitet med brun sandspringer, nemlig grusgraven i Voermølle å-dalen ved Lyngå.

Tirsdag gav jeg lige løvsangeren en chance mere. Denne gang forsøgte jeg med Lyngå skov. Et øjeblik efter jeg er gået ind i skoven høre jeg løvsangeren! Så har jeg også hørt den i år.
Over skoven kredsede to røde glenter. En typisk parringsadfærd der helt tydeligt antyder at Lyngå skov er der hvor deres rede er i år. Vil dog opfodre alle til at besøge området med stor forsigtighed, da de nemt kan skræmmes til at opgive ynglen.

Her et par billeder fra turene

Bien Andrena cineraria arten er relativt sjælden i Danmark, men forekommer både i Voermølle, Fajstrup og Tinning mose.

Stor humleflue, meget almindelig.

Grøn sandspringer. Et nasty rovdyr, men ufattelig smuk.

Voermølle å, smukt flankeret af hvide anemoner.

En helt fantastisk weekend!

Denne weekend kriblede det bare for at komme ud i naturen. Med temperaturer omkring 17 grader vågnede den danske natur virkelig op til dåd.
På trods af en programpakket weekend lykkedes det alligevel at komme ud i naturen både lørdag og søndag.
Lørdagens tur gik til Voermølle og Østervoer, det er mit yndlingssted, med min yngste søn Mads og min mor. Det myldrede bogstavligt talt op af jorden med liv. Sortspætte og huldue var som vanligt på plads, dem bliver jeg aldrig træt af. Samtidig var de første gransangere kommet og sang lystigt.
Omkring møllehuset så vi en bjergvipstjert, som holder til omkring møllesøen.
Området ved møllehuset vrimlede med skrubtudser i parring. Lige meget hvor man trådte, kravlede der tudser rundt.

Skrubtudse

Skrubtudse i parring

Død læderløber



Endnu en stor kæmpejæger. Kommunens nu tredje lokalitet!!


Om søndagen tog drengene, deres to kammerater og jeg ned og fiskede vandsalamandre i Lyngå. Vi fiskede i søerne ved Voermølle å bag Nøragergård. Der var ikke helt så mange, som vi havde håbet, men vi fik da et par stykker.
Der var til gengæld et væld af sjove vårfluelarver i alle mulige forskellige former. Et par vandkalve og en rygsvømmer blev det også til.
Sådan nogle dage er guld værd. Det hele er nyt derude, og hver dag sker der nye ting. Det er en fantastisk tid for naturentusiaster!!

William og en rævegrav bag Nøragergård

2 stk lille vandsalamander

Man kan ikke undgå at blive våd, når man fanger salamandre :-)

Brun sandspringer. Talrig i grusgrav i ådalen. Til stadighed det eneste sted i kommunen, jeg har set arten

Endnu en Stor Tornskade

Fra Søren Westermann har jeg modtaget nyheden om endnu en stor tornskade i Favrskov. Søren har set tornskaden i Granslev-ådalen ved Pøt Mølle.
Jeg har tidligere fortalt om en fugl, der hver vinter og efterår holder til ved Bidstrup gods og engene nedenfor godset.
Søren fortæller, at de i tidligere år også har set Tornskaden i ådalen. I Dofbasen er den da også meldt ud derfra et par gange og faktisk også tidligere i år.

Stor tornskade, Granslev å ved Pøt Mølle 3-3-2012. Foto Søren Westermann

D.d. tog jeg selv ud for at finde fuglen, og det tog ikke mange sekunder, før jeg havde den i kikkerten. Det rare ved stor tornskade er, at den ofte sidder frit fremme enten i toppen af en busk, på en hegnspæl eller som her på en ledning. På den måde kan den spejde efter insekter, som den på allerdrabeligste vis spidder på en torn.
Stor tornskade er ynglefugl i Danmark, men kun med en håndfuld par på den jyske hede. De fugle, vi ser i Favrskov, er trækfugle nordfra, der forsvarer det samme vinterterritorie år efter år.
Udover Bidstrup og Pøt Mølle har Lading sø også leveret en del store tornskader. Tak til Søren for en fin fugl!!

Granslev Ådal, helt sikkert et besøg værd!!

Sumpgræshoppe Hvalløs kær

Mindst 8 individer af den sjældne sumpgræshoppe (Mecostethus grossus) blev hørt og set i Hvalløs kær den 15-09-11. Sumpgræshoppe er i Favrskov kun kendt fra Lading sø.
Sumpgræshoppen hører til familien af markgræshopper, de er kendetegnet ved korte antenner. Den kendes bedst på "sangen" (stridulationen). Det er en række skarpe "Tik" med 1-3 sekunder imellem.
Tog en video af sangen, men den druknede i blæst.

Se billeder af sumpgræshoppen her

Hvorslev bakker part 2

Jeg har tidligere fortalt om fortræffelighederne ved Hvorslev bakker. Derfor tog jeg lige en ektra tur forbi i september, bare lige for at finkæmme terrænet.
Det skulle vise sige yderst indbringende.
Umiddelbart efter jeg er gået gennem lågen til bakkerne, fanger min øjne en stor edderkop i græsset. Indrømmet, jeg er noget på bar bund når det gælder edderkopper, men denne her virkede bekendt.

Jeg fotografede ivrigt, desværre uden at nogle af billederne blev synderlig gode.
Hjemme igen fik det bedste af billederne en tur forbi Fugleognaturs edderkoppe-forum. Dommen var klar: stor kæmpejæger (Alopecosa Inquilina). Arten er sjælden i Danmark: I Favrskov kendes den kun fra Løjstrup skov, så Hvorslev bakker er altså ny lokalitet.
STORT!

Stor Kæmpejæger (Alopecosa Inquilina)

Stor kæmpejæger er en moppedreng (eller skal man sige pige, hunnen er størst). Kroppen er op til 15 mm uden ben. Den er tilknyttet lysåben skov på morbund og vurderes til at være en indikator for god naturkvalitet.

På resten af turen fandt jeg en lang perlerække af fine og sjældne insekter. Der var ektremt mange græshopper, mest eng- og lynggræshopper, men også hedegræshopper.
Et stykke op af Bølmes bakke ser jeg en meget stor skarnbasse. Den er meget mat i farven og fremstår slet ikke som skovskarnbassen, der er talrig i alle skove. Jeg tænker med det samme markskarnbasse. Desværre er jeg ikke opmærksom på, at der er en ligende art: overdrevsskarnbasse. De to arter er svære at adskille uden fotos af kindbarker og underside. Jeg har desværre ingen af delene, men den fejl laver jeg ikke igen.

Skarnbasse sp.

Da solen bryder frem, kommer der gang i årets sidste sommerfugle. Hele ni små ildfugle ses på bakkerne den dag.

Lille ildfugl (Lycaena Phlaeas)

Hvorslev bakker er virkeligt et fint stykke natur, som det er vores pligt at passe godt på. Kommunen gør heldigvis også en fin indsats både med afgræsning og med rydning af ørnebregner.

Til sommer finkæmmer jeg området. Der skal nok gemme sig flere overraskelser. Om ikke andet, så skal jeg finde mariehøneedderkoppen!!!

Læs mere om Hvorslev bakker her
Læs mere om stor kæmpejæger her
Og læs mere om de sjældne smådyr i Favrskov her

Til sidst en lille billedserie med de fedeste dyr fra turen.

Klitkæmpejæger (Alopecosa Barbipes)

Enggræshoppe (Chorthippus parallelus)

Hedegræshoppe (Metrioptera Brachyptera)

Ubest. firben, dokufoto. Kunne det være et markfirben?

Hvorslev bakker

I forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende fredningstjek tog jeg ud for at bese fredningen Hvorslev bakker ved Ulstrup. Området er nok mest kendt under navnet Bølmes bakke, der er den højeste af bakkerne.
Området blev fredet i 1953. Området var brændt forinden, og der kom forslag om at beplante området. DN og lokalegrupper modsatte sig dette, da man vurderede at udsigten var vigtig. I dag står Hvorslev bakker som et af de fineste hedeområder i kommunen. En naturtype, der virkelig er på retur.
Bakkerne afgræsses af geder, men der er fine adgangsforhold og stier op i bakkerne.

Der findes en række planter og insekter i området, som vurderes værende truede på landsplan.
I 2009 udarbejdede Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet en rapport til Favrskov kommune om sjældne smådyr i kommunen. Her fremhæves Hvorslev bakker flere steder som en af de vigtigste lokaliteter i kommunen. Danmarks eneste fugleedderkop, den nordlige fugleedderkop ( Atypus affinis ) findes her. Den ses sjældent, da den lever i jorden og kun kommer frem i forbindelse med parring.
Også den flotte mariehøneedderkop (Eresus sandaliatus) er fundet her.
Derudover er smuk metaljordløber (Poecilus lepidus) og spættet bredpande ( Pyrgus malvae ) nogle af de truede arter, der lever i bakkerne.

Hedegræshoppe (Metrioptera brachyptera)

Området bliver som sagt afgræsset, men er alligevel truet af tilgroning. Navnlig den dominerende ørnebregne truer med at overskygge den sarte hedevegetation. Det samme problem finder man på Busbjerg, der ligger tæt på.

Ørnebregner

Geder på bakkerne, et herligt syn!

Læs mere om Danmarks Naturfredningsforenings fredningstjek her.
Læs rapporten om sjældne smådyr i Favrskov kommune her.
Læs om Hvorslev bakker fredningen her.

Almindelig blåfugl

Et fantastisk landskab!!

Rovfugledag i Hvalløs Kær

Efteråret er over os, og det betyder trækfugle. Favrskov ligger ikke på nogen oplagt trækrute, men enkelte af trækfuglene kan godt findes inde i landet.
Tredækkeren findes ofte rastende på enge inde i landet. Derfor tog jeg en tur forbi de våde enge i Hvalløs kær.
Som oftest gav turen ikke den ønskede art, men en lang række andre overraskelser.

Vådt er godt og det var virkeligt vådt!!!

Turen startede godt ud med en rød glente lige inden Hvalløs by.
Jeg satte bilen og begyndte turen ned mod kæret. Jeg var knap nok stået ud af bilen, før jeg havde 6 musvåger i kreds over området. Den ene af dem var en meget fin lys type, de såkaldte Børringe våger.
Lidt efter kom en stor spurvehøg (hun) lige ind over hovedet på mig. Så var linjen ligesom lagt.

I bunden af dalen får jeg øje på to mellemstore fugle, der først leder mine tanker hen på sangdrosler. De sidder i et tæt pilekrat, men efter 10 minutters venten kommer de frem igen. Det viser sig at være 2 unge rødryggede tornskader. Det er ny kommuneart for mig. Den rødryggede tornskade forekommer på få lokaliteter i kommuen: Nørreåen , Lading sø og tidligere Haarvadsbro. Der er ikke nogle fund fra Alling å og Hvalløs kær registreret.
Således opmuntret fortsatte jeg ud over engene. Der var ekstremt sumpet og mine gummistøvler blev virkelig sat på prøve.
Ude på engene fik jeg skræmt en stor flok viber op, der var vel omkring 150. De blev efterfulgt af 300 stære, der fouragerede på de afgræssede enge.
Omkring halvejs inde på engen flyver en lille flok småfugle op. Jeg kan med det samme se, at det er vipstjerter. Frem med kikkerten inden de forsvinder i græsset. Det er gule vipstjerter, endnu en ny kommuneart. 9 stk. tæller jeg dem til.

De gule vipstjerter sidder i græsset lige forude. Umulige at se før man træder dem op.

Jeg prøver at finde dem igen i græsset, men i samme øjeblik opdager jeg en rovfugl over engen en halv kilometer fra mig. Jeg fanger den  hurtigt i kikkerten, blå kærhøg!!! Så bliver det ikke meget bedre, det er en af mine yndlingsfugle. Det er en ungfugl eller en hun. Det er svært at afgøre, deres dragter ligner hinanden meget (se billeder af blå kærhøg her.). Den forsvinder desværre hurtigt bag et krat.
I samme øjeblik dukker der tre rørhøge op over en sivskov mod øst. Det er to hanner og en hun. De foruragerer fint over sivene resten af turen.

Et doku-foto af den ene rørhøg-han.

To tårnfalke på turen bringer det samlede antal rovfuglearter på turen op på 6, det er meget godt syntes jeg.

Udover de nævnte arter skal også nævnes 19 stillitser, 50 grønsiskner, 4 sanglærker, 2 ravne og omkring 14 blå mosaikguldsmede.

På vejen tilbage finder jeg en død frø. Først tror jeg, det er en grøn frø, da jeg aldrig har set en frø i den farve. Jeg får styr på artsbestemmelsen ved hjælp af smartphonen. Den mangler den tydlige lysegrønne stribe på ryggen, det er derfor "bare" en butsnudet frø i en farvevariant.

Død butsnudet frø, undskyld det makabre foto, men det en sjov farvevariant.

Jeg kan varmt anbefale Hvalløs kær, det er ved at blive min yndlingslokalitet i kommunen. Husk lige de langskaftede gummistøvler :-)

Viber

Haraldslund skov

Nord for Grundfør ligger Haraldslund skov. Skoven har mange fine lysninger og nordøst løber skoven ud i et overdrev.

Følgende kommer en lille foto serie fra skoven.

En af de mange lysninger, her med stor partier hindbær. I området såes munk, havesanger og en gulbug blev hørt.

 

Gulbåndet langhornsmøl (Nemophora degeerella) et af de mere festlige halvmøl. Findes ofte på hindbær, hvor den også blev set i dette tilfælde.




Endnu en lysning med mange vandnymfer, græshopper og en enkelt kærsanger.

Lynggræshoppe (Omocestus viridulus) var overalt. Den kendes på sangen som er en hurtig tikken. De korte antenner indikere at den hører til markgræshoppe-familien.






 

Store dele af skoven er lysåbent med tørre sandflader, her så jeg Grøn sandspringer (Cincindela campestris)





 
Kan varmt anbefale en tur til Haraldslund skov, men tag lange bukser på! Turen gav desværre også syv flåter, heldigvis opdagede jeg dem alle inden de bed sig fast.

Ud over de nævnte arter bød turen også på:

2 hulduer, 3 sortmejser, 1 spætmejse og en skovskade.

Skovrandøje og stor bredpande var talrig.

Et enkelt rådyr blev det også til.
Og endelig en ubestemt stor guldsmed som måske kan have været en grøn kølleguldsmed.

Haarvadbro; Hurra for græsningslauget!

Fra Hår by kører der nordøst en vej der hedder Haarvadbro. En lille kilometer efter byen krydser vejen Lilleåen. Her ligger der et ret fantastisk eng-område.
Lige før åen er der på venstre hånd en lille p-plads og en indgang til kvæghegnet.
Området bliver holdt afgræsset af Lilleådalens græsningslaug ,der står for en stor del af plejen af eng-områderne mellem Hinnerup og Hadsten langs Lilleåen.

De skrå sider der fører ned mod Å-dalen giver en helt unik type natur, med tørre overdrev på skrænterne og våde enge i bunden af dalen.

Den 26. Maj gik jeg en tur langs åen. På turen så jeg en masse af de dyr og planter der høre til engen og som efterhånden er ved at være en sjældenhed her i landet.

Området lige vest for vejen og broen er et meget fint og tæt afgræsset overdrev. Kan imidlertid se på Miljøportalen at lige præcis det område ikke er beskyttet i §3 og heller ikke falder ind under fredningen øst for vejen.

Håber virkelige man ikke har øje for det i kommunen.

Fint Overdrev vest for Haarvadbro

Området langs åen vrimlede med Tornsangere, i luften mussede en Tårnfalk og Engpiberen sang ivrigt. På engene blomtrerede Håret høgeurt´, Eng-nellikerod og Engkabbeleje.  Alt i alt et meget harmonisk billede. Langs åen sås et par bynkefugle, en art der er i tilbagegang her i landet og efterhånden ikke er hverdagskost. Truslerne af området er dog også til at få øje på. Områderne længere vestpå bliver ikke græsset hårdt nok, sikkert fordi man ikke kan finde kvæg og det resultere i tilgroning.

Det er hårdt at sande at der simplethen ikke er dyr og midler til at afgræsser vores enge og overdrev. Det er desværre op til naturbevidste landmænd og ildsjæle ( som Lilleådalens græsningslaug ) at gøre noget ved tingene.

Bynkefugl



Hvis man fortager en søgning på Dofbasen og finder ældre registreringer af fugle ved Haarvadbro, finder man i slutningen af 80´erne en del observationer af rødrygget tornskade ( Svend Møller Jensen ). Det er en af de fugle der virkelig er gået tilbage i Danmark. Sikkert af to grunde. For det første er det en langdistance trækker fra Afrika og er derved truet i vinterkvarteret af tørke og naturforarmelse. For det andet er dens ynglehabitat- eng/overdrev med spredt buskbevoksning- efterhånden tilgroet mange steder i Danmark.

Jeg vil opfordre alle til at gå turen langs åen og med egne øjne se hvilket fint stykke natur vi har i Lilleådalen. Kan også på det krafitigste opfordre til at støtte græsningslaugets fine arbejde. Læs mere her. både arbejde og økonomiske bidrag er velkomne.

Håret Høgeurt

Engene langs åen

Eng-nellikerod

Okkergul Randøje