Sangere er for mange en familie af fugle, der er svære at adskille. Mange af fuglene er ensartet brune og uanseelige. Samtidig ankommer mange først, når der er løv på træerne, og de lever derfor ofte en skjult tilværelse.
Alligevel vil jeg vove påstanden, at alle kan lære sangerne i Danmark udenad. Gør man dette, vil der åbenbare sig en hel ny verden af eminente sangfugle, som alle hver især bidrager til den danske sommeridyl.
I følgende guide vil jeg præsentere alle sangere, der er set i Favskov. Jeg vil gennemgå deres levevis, ankomst og biotopvalg. Derefter vil jeg komme med en lille guide til, hvor de bedste lokaliteter er i Favrskov for de enkelte sangere.
Familien Sangere
Men først om sangere generelt. Sangere er spurvestore insektædere, som færdes i vegetationen og ofte kun lader sig se kortvarigt. De er uanselige i dragten, men færdes meget livligt og aktivt. Alle sangere er trækfugle (undtagen fuglekongen og enkelte kække munke)
Sangerne er, som navnet antyder, gode sangere og kendes bedst på stemmen.
Det er ofte en god idé at finde ud af, hvilken biotop de forskellige sangere foretrækker, da de deler biotoperne skarpt op og derfor ofte kun findes i én type natur.
I Favrskov er der set 14 forskellige sangere. I det regnestykke er fuglekongen (Regulus Regulus) ikke talt med. Taksonomisk tæller man fuglekongen med til sangerne, men den afviger på mange måder fra de øvrige.
Vi kan inddele de 14 sangere i en række underslægter, derved anskueliggøres billedet lidt.
Sylvia sangerne: munk, havesanger, gærdesanger, tornsanger.
Acrocephalus sangerne: sivsanger, rørsanger, kærsanger.
Locustella sangerne: græshoppesanger, flodsanger, savisanger.
Hippolais sangerne: gulbug.
Phylloscopus sangerne: løvsanger, skovsanger, gransanger.
De fem slægter adskiller sig fra hinanden ved forskellige dragttyper, sangformer og biotopvalg. Derfor skal de forvekslingsmuligheder, der er i felten, ofte findes inde i den enkelte slægt.
Jeg vil udgive et indlæg for hver af slægterne den kommende tid og sidst lave et samlet indlæg med alle sangere i kommunen.
Gransanger (Phylloscopus Collybita)
Vi lægger ud med den først ankomne af sangerne. Det er samtidig også en af de mest almindelige i Danmark. Gransangeren er en lille brun fugl på størrelse med en blåmejse. Den ankommer allerede i slutningen af marts, hvilket er et godt stykke tid før de andre sangere. Den lever ikke, som navnet antyder, i granskov, men i blandskov. Den ligner meget løvsangeren og kan sagtens findes samme sted som denne. Da den er mindre end løvsangeren, taber den ofte slaget om redeplads og fødeudbud. Derfor trækker den kortere ruter og får derved et forspring i forholdtil løvsangeren om foråret.
Fuglen kendes bedst på sangen, som er en umiskendelig rytmisk "tjif-tjaf; tjif-tjaf; tjif tjaf".
 |
| Gransanger i pil. Foto Morten D.D. Hansen |
Læs mere om gransangeren her
Hør stemmen her
Se observationer i kommunen her
Løvsanger (Phylloscopus trochilus)
Løvsangeren ligner, som nævnt, lidt gransangeren. Den er dog en anelse større, har lysere ben og en kraftigere øjenstribe.
De første fugle ankommer medio april, men hovedtrækket ligger noget senere. Den yngler i blandskov og er ligeså, hvis ikke mere, udbredt end gransangeren. Den bygger sin rede i en græstue eller under en lav gren. Ungerne er i reden i 14 dage. På de fjorten dage skal ungerne fodres 3000-5000 gange, og på de mest hektiske dag lige inden udflyvning fodres de 500 gange dagligt. Det er sørme hårdt arbejde!!
Den lever af fluer, myg, edderkopper og sommerfuglelarver. I august og september forlader løvsangeren Danmark og trækker til Vestafrika.
Løvsangeren adskilles fra andre sangere på den fine og bløde sang. Den kører efter et fast tema der i form kan minde lidt om bogfinkens "ddddddddet kan jeg sige li´så tit det skal være". Bogfinkens sang er dog meget skarpere og ikke blød og melodisk som løvsangerens.
I Favrskov er der knap så mange observationer af løvsanger, 104 observationer de sidste tyve år. Fordelingen ud over kommuen er dog ligeså bred som gransangeren. Den burde nok også være ligeså talrig som gransangeren, men identifikationen kan være lidt vanskeligere, da sangen ikke er helt så klar som gransangeren. Det må dog antages, at de fleste skove i Favrskov huser flere løvsangerpar.
Den tidligste løvsanger i Favrskov er den 12-04-2009 fra Sølund skov. Den blev hørt af Annette Obelitz og meldt ud af undertegnede.
Se billeder af løvsangeren her
Hør sangen her
Læs mere om løvsangeren her
Se observationer i kommunen her
Skovsanger (Phyllscopus sibilatrix)
Vi runder lige phylloscopus-slægten af med skovsangeren. Den er ikke, som de to forgående, almindelig i Danmark, og den er heller ikke så bred i sit valg af biotop. Skovsangeren er, som navnet antyder, en skovart. Den foretrækker højstammet løvskov, hvor der kun er lidt undervegatation. Den kan dog også findes i egeskov. Den er noget større end de to andre Phylloscopus-sangere. Den ligner dem dog meget, men synes meget mere gullig i farverne og har en rent hvid underside. Det er yderst sjældent man ser skovsangeren, da den holder til i trækronerne. Reden anbringes dog på jorden.
Ofte hører man kun skovsangerens særprægede sang. Det er en lang trille, der ofte sammenlignes med en mønt, der snurrer rundt på en marmorbordplade. Trillen taber fart, ligesom en mønt vil gøre det.
Skovsangerne ankommer først allersidst i april måned, og hovedparten er først i landet i løbet af maj.
 |
| Haraldslund skov |
I Farvskov er skovsangeren en sjælden fugl. Der er kun 27 observationer de sidste 20 år. Fladbro skov, Søbygård skov, Hattemager skov og Haraldslund skov er nogle af de bedste lokaliteter, men man kunne sikkert finde flere fugle i Frijsenborgs store skove og i skovene ved Bidstrup. Ønsker man at finde skovsanger i Favrskov, er et besøg i en af de ovennævnte skove i midten af maj nok den bedste chance. Det er dog ikke en art, man kommer sovende til, og man skal ofte lede en del efter det rigtige sted.
Jeg har selv kun en eneste observation af skovsanger i Favrskov. Det er fra 10. maj sidste år. Fuglen fandt jeg i det stykke skov, der ligger bag Dronning Dagmars kilde (Klapskov). Der går en sti videre op i skoven lige til højre for kildesøen. Denne sti ender blindt oppe i et stykke bøgeskov. Her kan der være mulighed for at høre skovsangeren.
Læs om skovsangeren her
Se billeder her
Hør sangen her
Se observationer i kommunen her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar