Guide til Sangere i Favrskov (Del 2: Sylvia)

Gransangeren er kommet til kommunen. Den første blev hørt af Kirsten Løvschal den 21. marts på Engvej i Hadsten. Den næste sanger, der dukker op, er munken, der hører til Sylvia-sangerne.
Derfor kommer her 2. del af femtrins-guiden, der effektivt sætter dig i stand til at kende sangerne i kommunen. Her med fokus på Sylvia-sangerne.
I Phylloscopus-delen var der tale om ens udseende fugle med forskellig sang. Hos de danske Sylvia-sangere er fuglene meget forskellige af udseende, men der er nogle fælder i sangen.

Sylvia slægten
På verdensplan er adskillelse af Sylvia-sangere en disciplin for eksperter. Der findes mange arter, og mange har samme sang. De findes også ofte i samme biotoper. I Danmark har vi heldigvis kun fire hjemmehørende arter, og de kan hver især adskilles. Enten ved sang eller på udseende.

Munk (Sylvia atricapilla)
Vi starter med en af de mest almindelige af Sylvia sangerne: munken. Hvor navnet stammer fra er man ikke i tvivl om, når man ser fuglen. Hannen har en umiskendelig sort munkekalot, og hunnen har en rustrød ditto. Derudover er munken en uanselig lille grå-brun fugl. Den vimser ofte omkring i krattet og kan være forbavsende svær at få øje på.
Munken er en skovfugl og findes i blandskov, parker og haver. Den bygger sin rede i stedsegrønne træer ca. en kvart meter over jorden.
Munken lever af insekter og edderkopper.
Den overlapper en del med havesangeren, som også er den største forvekslingsmulighed (nærmere udredning om adskillelse af de to arter findes i delen om havesangeren.)
Munken ankommer allerede i slutningen af april. I de senere år har man set enkelte fugle, der med succes har forsøgt at overvintre i Danmark. F.eks. har der været en vinter-munk på et fodrebræt i Viby (Aarhus) de sidste år. Dette kan skyldes klimaforandrigerne, som ansporer fuglene til at overvintre og derved få et forspring med yngleaktiviteterne.
I 2000 vurderes det, at der har været mellem 300.000 til 450.000 ynglepar af munk i Danmark.

Munkens sang er en meget smuk, kraftig og langsom række fløjtetoner. Sangen har ikke nogle særlige kendetegn, så det er tonehøjde og tempo, man skal lytte efter (se mere under havesanger).

Syngende munk (han). Foto Morten D.D. Hansen

I Farvskov er munken vidt udbredt. Der er 128 observationer de sidste 20 år. Ligesom gransangeren og løvsangeren er der god mulighed for at høre munk i stort set alle skove i kommunen. Der er også mange haver med et rigtigt miks af gamle træer og krat, der kan huse ynglende munk. Som tidligere nævnt ankommer munken i slutningen af april, men i 2011 og 2001 blev den første munk meldt ud den 7. april.
Anni og Peter Nielsen havde en munk i haven i Hinnerup helt ind i november sidste år, så det er rekord i den anden ende.
Vil man gerne se og høre munk i Favrskov, er metoden at gå i en skov med en krafig undervegetation i starten af maj.

Læs mere om munken her
Se observationer i kommunen her
Hør stemmen her

Havesanger (Sylvia borin)
Havesangeren er den mest kedelige af sangerne, i forhold til dragten. Den er helt ensartet brun og lever en meget skjult tilværelse i krattet. Den har nogenlunde samme fødevalg som munken, og som nævnt forekommer der ofte overlap mellem de to arters levesteder. Havesangeren foretrækker dog mere krat end skov og forekommer derfor i områder, hvor der kun er krat, men ikke træer.
Den trækker helt til det sydvestlige Afrika og ankommer derfor også sent til Danmark. De første havesangere kommer ofte til landet i starten af maj. På det tidspunkt er der så småt kommet gang bladvæksten på planterne, og det udnytter havesangeren til at lave sin rede på jorden i urtevegetationen, specielt bingelurt.
Selvom havesangeren er sen i sin ankomst, kan det ofte lykkes at få to kuld på vingerne i en sæson.
Det skønnes, at der var mellem 150.000-200.000 ynglepar i 2000.

Adskillelse af munk og havesanger
Som nævnt er det ikke noget problem at adskille det to arter på udseende, men det er ofte svært at få øje på fuglene. Derfor må man ofte identificere arterne på sangen. Her kan det volde nogle problemer. Havesangeren har ligesom munken en ustrukturet sang bestående af en række fløjtetoner.
Den væsentligste forskel er hastigheden. Havesanger synger en hurtig, strømmende tonerække, "som en rislende kilde". Munkens sang er langsommere. Man er nødt til at høre de to stemmer stillet op ved siden af hinanden for at kunne høre forskellen.
Får man først styr på tonelejet og hastigheden, er de to arter egentlig ikke så vanskelige. Prøv at afspille de to stemme-links i indlægget for havesanger og munk lige efter hinanden, så træder forskellen frem.
Et andet problem med munk vs. havesanger er munkens "subsang" i april. Nogle munke synger en spag subsang ved ankomsten til Danmark. Det er en slags stemmeopvarmning til forårets sangkonkurrence. Denne sang kan ofte ligne havesangerens meget.
For at undgå den slags forvekslinger, bør man passe meget på med havesanger i april. Det er virkelig en sjældenhed!! Hvis der høres en sådan, bør man forsøge at se fuglen.

I Favrskov er havesangeren ikke helt så almindelig som munken. Der er kun 68 observationer de sidste 20 år. Fuglene er ofte hørt sidst i maj eller først i juni. Haraldslund skov, Søbygård skov, Sølund skov og Lading er gode lokaliteter. Har flere år hørt havesanger ved grusgraven i Sølund skov. Det har været i slutningen af maj, jeg har hørt den på den lokalitet.
Der er også observeret april-havesangere i Favrskov de sidste 20 år. En er af Anni og Peter Nielsen, og med deres kendskab til fugle, er observationen meget sikker. Derfor kan det altså godt lade sig gøre med april-havesangere, men vær varsom!!

Læs mere om havesanger her
Se billeder af havesanger her
Se observationer i kommunen her
Hør stemmen her
Lidt om april-havesangere her og her


Gærdesanger (Sylvia curruca)

Gærdesangeren er en af mine personlige favoritsangere. Den er en "rigtig" Sylvia sanger. Den har en mørk overside, lysere bug og en hvid hals. Gærdesangeren er meget svær at få at se, da den gemmer sig i tæt buskads. Egentlig burde den vel hedde havesanger, da den i udpræget grad findes i haver og parker.
Gærdesangeren er ikke en skovfugl og findes ikke i egentlig skov. Brede og lidt vilde hække er en foretrukken yngleplads.
Den ankommer sidst i april til Danmark. Her skal den ofte kendes på sangen. Det er en ret særpræget klaprende lyd, der ofte sammenlignes med en hæksaks. Lyden indledes med en lille svag fløjtende intro. Man kan ikke tage fejl af gærdesangerens sang, den er helt sin egen, og personligt synes jeg, den giver en fantastisk følelse af forår. Lidt på samme måde som den første solsort, lærke og rødstjert.

Der skønnes at være mellem 100.000-200.000 ynglepar af gærdesanger i Danmark i 2000.

I Favrskov er der 64 observationer af gærdesanger. Det er altså ikke en fugl man finder overalt, men jeg vil alligevel mene, at den særprægede sang afslører den og gør den til en nem fugl at finde.
I "Engen" i Hadsten har jeg god erfaring med fuglen. Specielt omkring buskadset nord for rensningsanlægget. Svend Møller Jensen har de fleste år hørt den i Søften, og der er også en del fra Fajstrup. Hvis man gerne vil høre (måske se) gærdesanger i Favrskov, bør man tage ud til et åbent naturareal  i midten af maj. Her bør sangaktiviteten være høj. Lading sø, Hvalløs Kær og Haarvadsbro bør være sikre lokaliteter.

Læs om gærdesanger her
Se billeder af fuglen her
Hør sangen her
Se observationer her




Haarvadsbro et godt sted til både torn- og gærdesanger




Tornsanger (Sylvia communis)

Tornsangeren er en af de eneste sangere, der visuelt gør noget væsen af sig. Den har en sangflugt, som begynder fra en lav busk, hvor den stiger et par meter op mens den synger og returnerer til busken.
Den lever i lav vegation som kørvel, nælde og græsser. Den er tilknyttet det åbne land, men kan godt findes i større lysninger i skoven. Den er mere farverig end de andre sangere. Den har en rødbrun overside, et gråt hoved og et tydeligt hvidt "skæg".
Den ankommer til Danmark i midten af maj og er meget almindelig. Der blev skønnet mellem 300.000-450.000 par i 2000 på landsplan.
Tornsangere kan på de rigtige lokaliteter have en meget tæt bestand, og ved Årslev Engsø i Aarhus er der nærmest en syngende tornsanger pr. 100 m. Dens sang er en 2-3 sekunder lang kvidren uden specielle kendetegn. Mange bruger remsen "vil i, vil i bare se" , sagt på et sekund, som kendetegn, men det har jeg aldrig kunne få til at virke. Man kan dog lære sig tonefaldet og kende den derved. Heldigvis kan man ofte se fuglen og ID bør derfor ikke kunne volde vanskeligheder.

Tornsanger. Foto Morten D. D. Hansen

I Favrskov er der 75 observationer af tornsanger de sidste 20 år. Som nævnt er fuglen meget almindelig, men det er alligevel få lokaliteter, der er repræsenteret. Søerne Lading og Vadsted Engsø er gode lokaliteter. Nørreådalen og Fajstrup er også sikre steder for tornsanger. Jeg kan personligt igen anbefale "Engen" i Hadsten. Der er lidt rørskov flankeret af buskads ved rensningsanlægget. Her har jeg hørt tornsangeren. Langkær, Hvalløs kær og Haarvadsbro bør også huse en del ynglepar. Sidste år havde jeg tre syngende tornsangere den 26 april ved Lading sø. Det er pt. de tidligste i kommunen.

Læs om tornsanger her
Se observationer i kommunen her
Hør sangen her

Lading. God til tornsanger og også til Locustellaer. Læs mere i næste del!

Nu er der ingen undskyldning for ikke at finde årets første munk i Favrskov, og husk at melde den ud på Dofbasen, sammen med alt andet, I ser på jeres ture i naturen.

Guide til Sangere i Favrskov (Del 1: Phylloscopus)

I anledning af forårets komme og forventningen om, at den første gransanger ankommer til Favrskov i løbet af denne uge, kommer her turguiden alle har ventet på!!
Sangere er for mange en familie af fugle, der er svære at adskille. Mange af fuglene er ensartet brune og uanseelige. Samtidig ankommer mange først, når der er løv på træerne, og de lever derfor ofte en skjult tilværelse.
Alligevel vil jeg vove påstanden, at alle kan lære sangerne i Danmark udenad. Gør man dette, vil der åbenbare sig en hel ny verden af eminente sangfugle, som alle hver især bidrager til den danske sommeridyl.

I følgende guide vil jeg præsentere alle sangere, der er set i Favskov. Jeg vil gennemgå deres levevis, ankomst og biotopvalg. Derefter vil jeg komme med en lille guide til, hvor de bedste lokaliteter er i Favrskov for de enkelte sangere.

Familien Sangere
Men først om sangere generelt. Sangere er spurvestore insektædere, som færdes i vegetationen og ofte kun lader sig se kortvarigt. De er uanselige i dragten, men færdes meget livligt og aktivt. Alle sangere er trækfugle (undtagen fuglekongen og enkelte kække munke)
Sangerne er, som navnet antyder, gode sangere og kendes bedst på stemmen.
Det er ofte en god idé at finde ud af, hvilken biotop de forskellige sangere foretrækker, da de deler biotoperne skarpt op og derfor ofte kun findes i én type natur.
I Favrskov er der set 14 forskellige sangere. I det regnestykke er fuglekongen (Regulus Regulus) ikke talt med. Taksonomisk tæller man fuglekongen med til sangerne, men den afviger på mange måder fra de øvrige.
Vi kan inddele de 14 sangere i en række underslægter, derved anskueliggøres billedet lidt.

Sylvia sangerne: munk, havesanger, gærdesanger, tornsanger.
Acrocephalus sangerne: sivsanger, rørsanger, kærsanger.
Locustella sangerne: græshoppesanger, flodsanger, savisanger.
Hippolais sangerne: gulbug.
Phylloscopus sangerne: løvsanger, skovsanger, gransanger.

De fem slægter adskiller sig fra hinanden ved forskellige dragttyper, sangformer og biotopvalg. Derfor skal de forvekslingsmuligheder, der er i felten, ofte findes inde i den enkelte slægt.

Jeg vil udgive et indlæg for hver af slægterne den kommende tid og sidst lave et samlet indlæg med alle sangere i kommunen.

Gransanger (Phylloscopus Collybita)
Vi lægger ud med den først ankomne af sangerne. Det er samtidig også en af de mest almindelige i Danmark. Gransangeren er en lille brun fugl på størrelse med en blåmejse. Den ankommer allerede i slutningen af marts, hvilket er et godt stykke tid før de andre sangere. Den lever ikke, som navnet antyder, i granskov, men i blandskov. Den ligner meget løvsangeren og kan sagtens findes samme sted som denne. Da den er mindre end løvsangeren, taber den ofte slaget om redeplads og fødeudbud. Derfor trækker den kortere ruter og får derved et forspring i forholdtil løvsangeren om foråret.
Fuglen kendes bedst på sangen, som er en umiskendelig rytmisk "tjif-tjaf; tjif-tjaf; tjif tjaf".

Gransanger i pil. Foto Morten D.D. Hansen

I Favrskov er gransangeren at finde overalt i kommunen, hvor der er lidt skov. Der er således 229 observationer af gransanger de sidste tyve år. Så hvis det er medio april, og man er i en skov, vil man helt sikkert kunne høre gransangeren. Den tidligste gransanger i Favrskov er fra den 19. marts 2007 og blev hørt af Anni og Peter Nielsen i Hinnerup

Læs mere om gransangeren her
Hør stemmen her
Se observationer i kommunen her

Løvsanger (Phylloscopus trochilus)
Løvsangeren ligner, som nævnt, lidt gransangeren. Den er dog en anelse større, har lysere ben og en kraftigere øjenstribe.
De første fugle ankommer medio april, men hovedtrækket ligger noget senere. Den yngler i blandskov og er ligeså, hvis ikke mere, udbredt end gransangeren. Den bygger sin rede i en græstue eller under en lav gren. Ungerne er i reden i 14 dage. På de fjorten dage skal ungerne fodres 3000-5000 gange, og på de mest hektiske dag lige inden udflyvning fodres de 500 gange dagligt. Det er sørme hårdt arbejde!!
Den lever af fluer, myg, edderkopper og sommerfuglelarver. I august og september forlader løvsangeren Danmark og trækker til Vestafrika.
Løvsangeren adskilles fra andre sangere på den fine og bløde sang. Den kører efter et fast tema der i form kan minde lidt om bogfinkens "ddddddddet kan jeg sige li´så tit det skal være". Bogfinkens sang er dog meget skarpere og ikke blød og melodisk som løvsangerens.

I Favrskov er der knap så mange observationer af løvsanger, 104 observationer de sidste tyve år. Fordelingen ud over kommuen er dog ligeså bred som gransangeren. Den burde nok også være ligeså talrig som gransangeren, men identifikationen kan være lidt vanskeligere, da sangen ikke er helt så klar som gransangeren. Det må dog antages, at de fleste skove i Favrskov huser flere løvsangerpar.
Den tidligste løvsanger i Favrskov er den 12-04-2009 fra Sølund skov. Den blev hørt af Annette Obelitz og meldt ud af undertegnede.

Se billeder af løvsangeren her
Hør sangen her
Læs mere om løvsangeren her
Se observationer i kommunen her

Skovsanger (Phyllscopus sibilatrix)
Vi runder lige phylloscopus-slægten af med skovsangeren. Den er ikke, som de to forgående, almindelig i Danmark, og den er heller ikke så bred i sit valg af biotop. Skovsangeren er, som navnet antyder, en skovart. Den foretrækker højstammet løvskov, hvor der kun er lidt undervegatation. Den kan dog også findes i egeskov. Den er noget større end de to andre Phylloscopus-sangere. Den ligner dem dog meget, men synes meget mere gullig i farverne og har en rent hvid underside. Det er yderst sjældent man ser skovsangeren, da den holder til i trækronerne. Reden anbringes dog på jorden.
Ofte hører man kun skovsangerens særprægede sang. Det er en lang trille, der ofte sammenlignes med en mønt, der snurrer rundt på en marmorbordplade. Trillen taber fart, ligesom en mønt vil gøre det.
Skovsangerne ankommer først allersidst i april måned, og hovedparten er først i landet i løbet af maj.

Haraldslund skov

I Farvskov er skovsangeren en sjælden fugl. Der er kun 27 observationer de sidste 20 år. Fladbro skov, Søbygård skov, Hattemager skov og Haraldslund skov er nogle af de bedste lokaliteter, men man kunne sikkert finde flere fugle i Frijsenborgs store skove og i skovene ved Bidstrup. Ønsker man at finde skovsanger i Favrskov, er et besøg i en af de ovennævnte skove i midten af maj nok den bedste chance. Det er dog ikke en art, man kommer sovende til, og man skal ofte lede en del efter det rigtige sted.
Jeg har selv kun en eneste observation af skovsanger i Favrskov. Det er fra 10. maj sidste år. Fuglen fandt jeg i det stykke skov, der ligger bag Dronning Dagmars kilde (Klapskov). Der går en sti videre op i skoven lige til højre for kildesøen. Denne sti ender blindt oppe i et stykke bøgeskov. Her kan der være mulighed for at høre skovsangeren.

Læs om skovsangeren her
Se billeder her
Hør sangen her
Se observationer i kommunen her