Guide til sangere i Favrskov (Del 3: Locustella)

   Den tredje del af guiden til Favrskovs sangere drejer sig en langt mere specialiseret gren af sangerslægten. Locustella familien er meget mere faste i deres valg af biotop og ikke generalister som de fleste Sylvia og Phylloscopus-sangere. Locustella-sangerne høre til urte- og sivvegetationen omkring søer og vådområder. De sidder ofte godt gemt og kendes bedst på sangen.
Der er 3 arter locustella observeret i kommunen. Den ene er en fåtallige ynglefugl og de to andre tilfældige og sjældne gæster. Her er altså tale om sjældne fugle, som ikke er så udbredte som de andre sangere i Sylvia og Phylloscopus familien.

Græshoppesanger (Locustella Naevia)

Græshoppesangeren er den almindeligste af de tre locustella sangere. Den er en lille brunlig fugl med med en række sorte pletter på oversiden. Den ligner altså ikke de to andre locustella sangere og kan faktisk kun forveksles med sivsangeren og de to søsterarter Pallas- og stribet græshoppesanger ( Pallas ikke i Danmark, Stribet: få observationer.)
Kombineret med sangen er græshoppesangeren ret nem at adskille. Problemet er, at den ofte kan være meget svær at få at se, og derfor er sangen det eneste man kan anvende til bestemmelse. Her er der et par fælder i forbindelse med de to andre locustella arter (læs mere til sidst i indlægget)
Græshoppesangeren holder til omkring moser og våde områder, men den foretrækker de mere tørre områder med pil eller pors og er altså ikke en sivart, som den anden locustella art, savissangeren.
Der var cirka 1000 ynglepar af græshoppesanger i Danmark i 2000, og arten skønnes i fremgang. Før 1940 var der kun 11 observationer af græshoppesanger i hele Danmark, så det er en fugl i kraftig fremgang.
Græshoppesangerens sang lyder som en græshoppe. Det er en toleddet lang (ofte flere minutter) virren. Der er enkelte græshoppers sang der minder lidt om, men de synger (stridulerer) først senere. De fleste græshoppesangere ankommer i midten af maj.

Græshoppesanger i Favrskov
Der er 74 observationer af græshoppesanger de sidste 40 år. De fordeler sig på meget få lokaliteter, og det er derfor enkelt at spotte det bedste græshoppesangersted.
Observationerne er alle stort set kun fra maj og juni, så her kommer opskriften på at høre græshoppesanger i Favrskov.
Gå ud i slutningen af maj i skumringen eller lige før solnedgang. Her er sangaktiviteten størst. Vælg en af følgende lokaliteter: Damsbro mose, Hvalløs kær, Fladbro enge, Lading sø eller engene ved Lilleåen bag det gamle slagteri i Hadsten. Så burde den ged være barberet.

Læs mere om fuglen her
Se billeder af fuglen her
Hør stemmen her

Eng lige ved nedgangen til Hvalløs kær. Fyldt med Engkabbeleje og græshoppesangere!!

Savisanger (Locustella luscinioides)

Savisangeren er en årlig gæst i Danmark, men ret sjælden. Det skønnes, at der er mellem 15-20 ynglepar i Danmark, og hovedudbredelsen er i Sønderjyland. Savisangeren ligner en rørsanger til forveksling. Den er mørk brun uden klare kendetegn. Ligesom rørsangeren holder savisangeren til i rørskoven. Her lever den ret skjult, og derfor er det meget svært at registrere yngleaktivitet. Savisangeren kendes bedst på sangen, der en nærmest uendelig lang virren. Sangen består af en række slag, men de leveres så hurtigt, at det kommer til at lyde som en lang tone. Savisangeren synger 5 til 8 slag i sekundet. (mere om sangadskillelse sidst i indlægget)

Savisanger i Favrskov
Der er kun en eneste savisanger observeret i Favrskov. Den er fra Lading sø i 2006. Fuglen blev hørt i perioden fra den 15.06 til den 22.06. Den blev oftest hørt fra P-pladsen ved nordsiden af søen (Udsigten) og fra grusvejen ved vestenden af søen.

Læs om fuglen her
Se billeder af fuglen her
Hør stemmen her

Lading sø, nok den eneste rørskov der er stor nok til flere savisangere

Flodsanger (Locustella fluviatilis)

Flodsangeren er ikke en dansk ynglefugl, men forekommer hvert år i løbet af sommeren. Den minder meget om savisangeren, men forekommer ikke i samme biotoper som savisangeren. Savisangeren er en rørskovsfugl, mens flodsangeren hører til i træ- og buskbevoksning i fugtige områder. Flodsangeren yngler i det østlige Europa over mod Uralbjergene. Den forkommer ofte i det østlige Danmark, men der er som sagt aldrig gjort sikre ynglefund i Danmark.

Flodsanger i Favrskov
Der er 3 fund af flodsanger i Favrskov, alle tre meldt ud af Svend Møller Jensen. Første fund er fra 1989 i Hattemager skov, den blev kun hørt en dag. Den anden obs er fra Damsbro mose 1992. Seneste obs er fra 2003 i Nørreris skov. Her var der tale om en langtidsstationær fug,l der opholdt sig på lokaliteten fra den 25/5 til den 15/6. Alle observationer er fra ultimo maj til ultimo juni.
Der er mange egnede lokaliteter til flodsanger i Favrskov. Hvalløs kær og Langkær kunne være et par forsigtige bud til fremtidige fund af flodsanger. Damsbro mose må også siges at være en god kandidat til flere obs af den sjældne sanger.

Læs om fuglen her
Se billeder af fuglen her
Hør stemmen her

Langkær, en mulig biotop for flodsanger?

Adskillelse af sangen hos Locustella-sangere

Sangen er suverænt den bedste måde at adskille de tre Locustella sangere. Alle tre arter har en græshoppeagtig virrende sang, men der er tydelige forskelle i udførelsen. Græshoppesangeren er den, der har den mest "græshoppeligende" sang. Det er en tydelig to-leddet sang med nogle bløde toner.
Savisangeren synger væsentlig hurtigere (5-8 toner i sekundet). Det giver et præg af én lang tone, da det kan være svært at adskille de enkelte lyde.
Flodsangeren er noget anderledes i lyden, den har en mere mekanisk klang. Dens sang er som græshoppesangeren to-leddet, men er ikke blød som græshoppesangeren.

Tour de Favrskov (del 2)

Efter frokosten ved Gudenåen fortsatte vi mod Tinning mose. Vi ville dog lige på se engblommen ved Langkær, Bidstrup, som jeg har nævnt i et tidligere indlæg. Vi havde lidt bedre fodtøj på end ved mit første besøg, så vi havde mulighed for at komme lidt tættere på. Det viste sig, at der var endnu flere maj-gøgeurt, end jeg havde set i første ombæring. Fedt at se, at maj-gøgeurten har en så stærk bestand også her.

Engblomme, Langkær

Maj-gøgeurt, Langkær

Ved Tinning mose tog vi en tur omkring mosen. Vi håbede lidt på mange guldsmede og sommerfugle, men det var kun de blå vandnymfer, der var talrige. Et par spydvandnymfer blev det til. Inde centralt i mosen dukkede en af de større guldsmede op, den var meget urolig og ville ikke rigtigt lade sig fotografere. Det lykkedes dog med et dogmefoto, som heldigvis var nok til en ID. Nordisk kærguldsmed, ny kommuneart for undertegnede. Topmejse kom også i bogen.

Nordisk kærguldsmed (Tinning mose)

Sidste stop var Lading sø. Vi ville tjekke søen for vandfugle og derefter gå en tur omkring søen. På vandet lå gravand, gråstrubet lappedykker, toppet lappedykker og en enkelt sorthalset ditto. I rørskoven hørtes gøg, rørsanger og to rørhøge fløj over rørskoven. Rundt om søen kom vi til en stor rydning i skoven. Her fandt vi en stor bestand af  den smukke blå libel, endnu en ny kommuneart for mig.
Ved søens sydside fandt vi en del eng-troldurt. En sjælden engplante og endnu en ny kommuneart. Derved var målet nået.

Blå libel (Lading sø)

Trætte returnerede vi til Hadsten og gjorde status. Turen gav 66 fuglearter, 9 guldsmedearter og to nye kommunearter (gul vedrovflue og eng-troldurt). Det er godkendt!

Tour de Favrskov (del 1)

Som en del af en fødselsdagsgave havde jeg i søndags inviteret min mor på en Tour de Favrskov. Målet var at besøge så mange forskellige lokaliteter som muligt og bogføre flest mulige arter. Succeskriterie: 50 fuglearter og to nye kommunearter (dyr og planter)
Turen var benhårdt planlagt med en stram tidsplan. Lokaliteterne var udvalgt udfra kriteriet om, at de skulle være så forskellige og interessante som muligt.
Klokken 6.00 var der afgang fra Vestergade i Hadsten. Første stop var Hvalløs kær, hvor målet var engens fugle, særligt rødrygget tornskade og bynkefugl. Da vi ankom til kæret, parkerede vi bilen på toppen af bakken og gik turen ned til engen. Det var en meget blæsende dag, så forventningerne til sommerfugle og guldsmede var små. Sangfuglene var dog på plads, rigeligt med nattergal, havesanger og tornsanger. På vejen ned hørte vi en gulbug ved den ene af de to søer. Det er en art, jeg ikke har fundet ret mange andre steder i kommunen. Længere nede sad en kærsanger - også fint at få i bogen. I bunden af dalen ledte vi efter bynkefugl og rødrygget tornskade, men fandt ikke andet end rørspurv og gøg. Halvvejs på vej retur ser vi en lille fugl hoppe op fra tuerne på engen. Bingo - bynkefugl hun! Mens vi betragter fuglen og forsøger at finde hannen, lander den rødryggede tornskade i et træ lige over hovedet på os. Tjekket eller hvad?! En god start, men ikke nok med det. På vej tilbage til bilen kommer en blå kærhøg trækkende op fra dalen og fortsætter sydover.

Gul iris er talrig i dalen ved Hvalløs kær

Næste stop var nu Lysnet. Her var det insekter, der stod på programmet. På vejen skulle vi dog lige have et stop ved Leca-søerne. Her har der tidligere været gråstrubet lappedykker. Ganske rigtigt, i søen sidder en enkelt gråstrubet lappedykker. Turlederen var på dagværende tidspunkt rimelig stolt. Det er sjældent, at de erklærede mål holder i virkeligheden. Det skulle dog også snart få en ende. På Lysnet var der ikke nogen af de insekter, jeg havde håbet på. Blæsten holdt alle de flyvende insekter på jorden. Vi gik dog alligevel en tur omkring søen. Maj-gøgeurten var talrig og virkelig flot. Ved skoven sad der mange af de blå vandnymfer. Vi ledte efter månevandnymfer, men det blev "kun" til hestesko- og flagermus-vandnymfe. Vi fandt også en fin forkomst af eng-nellikerod.

Maj-gøgeurt en lækkerbisken!

Hestesko-vandnymfe

Vi fortsatte mod Løjstrup skov, hvor insekter og skovfugle stod på programmet. Efter en lille morgenmad begav vi os ud i skoven. Gærdesmutte, sangdrossel, rødhals og dompap kom hurtigt i bogen. Ravn og skovpiber var lidt ekstra krydderi. I en rydning langs vejen var der både læ og sol, og så begyndte der at komme liv i insekterne. Den flotte og halvsjældne blåvingede pragtvandnymfe sås overalt. Under et forsøg på at tage billeder af dem opdager jeg et stort, bi-agtigt insekt på et blad. Jeg havde ingen anelse om, hvad det var, men tog for en sikkerheds skyld et par billeder til Fugleognaturs forum. Hjemme blev den bestemt til gul vedrovflue, en relativt sjælden flue, og den første nye kommuneart på turen.

Gul vedrovflue

Blåvinget pragtvandnymfe

Vi var en smule foran tidsplanen, så vi besluttede at tage Hvorslev bakker inden frokosten. Her var der ikke alle de insekter, jeg havde håbet på. Igen var vinden synderen. En enkelt almindelig flodguldsmed var højdepunktet. Der blev også bogført kæmpestankelben.

Almindelig flodguldsmed

Frokosten tog vi ved Gudenåen for foden af Busbjerg. Her har jeg tidligere set mange forskellige guldsmede og vandnymfer. Vi fik da også endnu to almindelige flodguldsmede og en række blåbåndede pragtvandnymfer. Mens vi spiste, smuttede en rød glente hen over hovedet på os.

Blåbåndede pragtvandnymfer

Fortsættes....

Det forsømte forår!

Det har sandt for dyden været småt med min feltaktivitet i dette forår. Det afspejles også i antallet af indlæg.
Det har ellers ikke været gode dage det har skortet på. Jeg har dog planer om at komme lidt efter det henover sommeren, men synes alligevel det vil være på sin plads med en lille status over observationer i Favrskov denne sommer.
Kan  man ikke selv producere, så kan man da lukrere på andres observationer.
På fuglefronten er der en del at hive frem. Der har været mange observationer af rød glente igen i år. Arten har det godt i kommunen. Jeg selv har set et par i parringsflugt over Lyngå skov, og området omkring Clausholm huser helt sikkert også et par. De øvrige observationer er spredt over hele kommunen.

Efterfølgende kommer lige en liste med de vildeste obs i perioden 01.04 til 29.05.

03.04: 65 bjergirisker ved Gelbæk Ådal - Henrik Stenholt (bestemt ikke nogen udpræget indlandsart)
21.04: 1 vendehals, Haldum by - Jørgen Albøge (vendehals er efterhånden en sjældenhed i hele landet)
18-28.04: 11 hvepsevåger i seks forskellige observationer (et halvsent træk i år)
22-05: 2 engsnarre, Vissing Lergrave - Helge Mølbach (en herlig sky fugl, der kun kendes få andre steder i kommunen. Mangler på min egen kommuneliste)


Ud over fuglene er er der i insekternes verden et par fine obs. Anni og Peter Nielsen har fundet blåvinget pragtvandnymfe ved Bidstrup.
Line Larsen har fundet almindelig flodguldsmed ved Busbjerg. Den så jeg sidste år i Bjerre skov. Anni og Peter Nielsen har en obs fra Bidstrup.
I den mere kuriøse afdeling er der fundet stor slørvinge i Granslev ådal af Henrik Stenholt
Bjørnesnylteflue ved Grevvad bro af Lars Dalby, den er ret sjælden.
En duehale i Hinnerup, også Anni og Peter Nielsen

De få gange, jeg selv har været ude, har dog også kastet lidt af sig. Et besøg i starten af maj til Voer mølle gav et par rødrygget tornskade. Den er ikke tidligere meldt ud derfra.
Tog også en aftentur til Hvalløs kær. Det gav hele 14 nattergale og en græshoppesanger. Det gør Hvalløs til et hotspot for nattergal i kommuen.
Ved et hurtigt tjek for ænder på Langkær ved Bidstrup fik jeg pludselig øje på en stor plante med mange gule blomster et stykke ude i engen. Efter at have kæmpet mig igennem en del bjørnekløer kom jeg endelig tæt nok på til at få bekræftet at det var en engblomme. Den er ny i kommunen for mig. Den findes også ved Haarvadsbro. Til min store glæde fandt jeg ud af, at rundt om Engblommen stod et væld af maj-gøgeurt. En hidtil uopdaget bestand. Sweet!!!

Glæder mig til at kunne komme med lidt mere nyt fra felten i den kommende tid. Her lidt billeder fra den seneste tid.

De lilla pletter er gøgeurt - Langkær



Engblomme Langkær




Rødbrystet ådselsbille fra mylder på matriklen 2012



Rød vandnymfe, Lyngå

Blandede bolcher fra felten

Mandag satte jeg mig for at finde årets første løvsanger i Favrskov. Min mor (Annette Obelitz) havde forsøgt sig i Sølund skov dagen før uden held. Vanen tro tog jeg til Voermølle. Der var ingen løvsanger, og da jeg kom hjem kunne jeg se, at der blev meldt en ud fra den nordlige del dagen før.
Det skal dog ikke ødelægge udbyttet af turen, for får man ikke det ene, så dukker der altid noget andet op.
Turen starter som altid fint ud, da der ofte er mange fugle omkring haven ved møllehuset. Et par sumpmejser, en jernspurv og en lille korsnæb bogføres.
Oppe ad bakken mod Østervoer er der virkelig gang i nåletræsområdet. Kombinationen af lærk, fyr og gran er virkelig guf for koglespecialisterne. 8 lille korsnæb ses, 25 grønsiskener og ikke mindst: hele 200 kvækerfinker.
200 meter længere fremme høres sortspætten og hulduen samtidig. Jeg har en teori om, at hulduen har overtaget sortspættens hul på toppen af bakken i år.
Det bliver dog endnu bedre! Længere henne, ved overgangen over Voermølle å, høres en korttået træløber. Den har jeg hørt der før, men det er og bliver en sjældenhed i kommunen.
Jeg plejer altid at tage en lille afstikker ned på engen ved Langkær, og denne dag var det ekstra heldigt. I åbrinken sidder en svaleklire, som jeg får skræmt op. Den brokker sig lidt i området, før den forsvinder. Tilbage på sporet får jeg øje på en spætte, som jeg først ser som en sortspætte, men efter at have søgt med kikkerten ser jeg, at det er en grønspætte. Det er ny kommuneart for mig, og dermed art nummer 121 i kommunen. Fedt!!!
På vej op ad bakken til det gamle sortspættehul træder jeg en skovsneppe op, og for at det ikke skal være løgn, begynder en natugle at kalde, da jeg er på vej hjem.
Ved godt jeg måske begynder at trætte folk med Voermølle og Østervoers fortræffeligheder, men jeg er virkelig vild med den måde skoven bliver drevet på. Masser af dødt ved, få dræn og mange lysåbne områder. Stor tak til Bidstrup gods for en fornem indsats.




Grønspætte: Find holger!


Senere på dagen tog jeg forbi Lading sø og en tur i Fajstrup nederskov. Havde ikke mit skop med så jeg koncentrede mig om fuglene på land. På engene sås misteldrossel og skovpiber. I Fajstrup nederskov fandt jeg endnu en lokalitet med brun sandspringer. De holder til i grusgraven hvor man kan se dem sammen med grøn sandspringer. Har kun kendskab til en anden lokalitet med brun sandspringer, nemlig grusgraven i Voermølle å-dalen ved Lyngå.

Tirsdag gav jeg lige løvsangeren en chance mere. Denne gang forsøgte jeg med Lyngå skov. Et øjeblik efter jeg er gået ind i skoven høre jeg løvsangeren! Så har jeg også hørt den i år.
Over skoven kredsede to røde glenter. En typisk parringsadfærd der helt tydeligt antyder at Lyngå skov er der hvor deres rede er i år. Vil dog opfodre alle til at besøge området med stor forsigtighed, da de nemt kan skræmmes til at opgive ynglen.

Her et par billeder fra turene

Bien Andrena cineraria arten er relativt sjælden i Danmark, men forekommer både i Voermølle, Fajstrup og Tinning mose.

Stor humleflue, meget almindelig.

Grøn sandspringer. Et nasty rovdyr, men ufattelig smuk.

Voermølle å, smukt flankeret af hvide anemoner.

Guide til Sangere i Favrskov (Del 2: Sylvia)

Gransangeren er kommet til kommunen. Den første blev hørt af Kirsten Løvschal den 21. marts på Engvej i Hadsten. Den næste sanger, der dukker op, er munken, der hører til Sylvia-sangerne.
Derfor kommer her 2. del af femtrins-guiden, der effektivt sætter dig i stand til at kende sangerne i kommunen. Her med fokus på Sylvia-sangerne.
I Phylloscopus-delen var der tale om ens udseende fugle med forskellig sang. Hos de danske Sylvia-sangere er fuglene meget forskellige af udseende, men der er nogle fælder i sangen.

Sylvia slægten
På verdensplan er adskillelse af Sylvia-sangere en disciplin for eksperter. Der findes mange arter, og mange har samme sang. De findes også ofte i samme biotoper. I Danmark har vi heldigvis kun fire hjemmehørende arter, og de kan hver især adskilles. Enten ved sang eller på udseende.

Munk (Sylvia atricapilla)
Vi starter med en af de mest almindelige af Sylvia sangerne: munken. Hvor navnet stammer fra er man ikke i tvivl om, når man ser fuglen. Hannen har en umiskendelig sort munkekalot, og hunnen har en rustrød ditto. Derudover er munken en uanselig lille grå-brun fugl. Den vimser ofte omkring i krattet og kan være forbavsende svær at få øje på.
Munken er en skovfugl og findes i blandskov, parker og haver. Den bygger sin rede i stedsegrønne træer ca. en kvart meter over jorden.
Munken lever af insekter og edderkopper.
Den overlapper en del med havesangeren, som også er den største forvekslingsmulighed (nærmere udredning om adskillelse af de to arter findes i delen om havesangeren.)
Munken ankommer allerede i slutningen af april. I de senere år har man set enkelte fugle, der med succes har forsøgt at overvintre i Danmark. F.eks. har der været en vinter-munk på et fodrebræt i Viby (Aarhus) de sidste år. Dette kan skyldes klimaforandrigerne, som ansporer fuglene til at overvintre og derved få et forspring med yngleaktiviteterne.
I 2000 vurderes det, at der har været mellem 300.000 til 450.000 ynglepar af munk i Danmark.

Munkens sang er en meget smuk, kraftig og langsom række fløjtetoner. Sangen har ikke nogle særlige kendetegn, så det er tonehøjde og tempo, man skal lytte efter (se mere under havesanger).

Syngende munk (han). Foto Morten D.D. Hansen

I Farvskov er munken vidt udbredt. Der er 128 observationer de sidste 20 år. Ligesom gransangeren og løvsangeren er der god mulighed for at høre munk i stort set alle skove i kommunen. Der er også mange haver med et rigtigt miks af gamle træer og krat, der kan huse ynglende munk. Som tidligere nævnt ankommer munken i slutningen af april, men i 2011 og 2001 blev den første munk meldt ud den 7. april.
Anni og Peter Nielsen havde en munk i haven i Hinnerup helt ind i november sidste år, så det er rekord i den anden ende.
Vil man gerne se og høre munk i Favrskov, er metoden at gå i en skov med en krafig undervegetation i starten af maj.

Læs mere om munken her
Se observationer i kommunen her
Hør stemmen her

Havesanger (Sylvia borin)
Havesangeren er den mest kedelige af sangerne, i forhold til dragten. Den er helt ensartet brun og lever en meget skjult tilværelse i krattet. Den har nogenlunde samme fødevalg som munken, og som nævnt forekommer der ofte overlap mellem de to arters levesteder. Havesangeren foretrækker dog mere krat end skov og forekommer derfor i områder, hvor der kun er krat, men ikke træer.
Den trækker helt til det sydvestlige Afrika og ankommer derfor også sent til Danmark. De første havesangere kommer ofte til landet i starten af maj. På det tidspunkt er der så småt kommet gang bladvæksten på planterne, og det udnytter havesangeren til at lave sin rede på jorden i urtevegetationen, specielt bingelurt.
Selvom havesangeren er sen i sin ankomst, kan det ofte lykkes at få to kuld på vingerne i en sæson.
Det skønnes, at der var mellem 150.000-200.000 ynglepar i 2000.

Adskillelse af munk og havesanger
Som nævnt er det ikke noget problem at adskille det to arter på udseende, men det er ofte svært at få øje på fuglene. Derfor må man ofte identificere arterne på sangen. Her kan det volde nogle problemer. Havesangeren har ligesom munken en ustrukturet sang bestående af en række fløjtetoner.
Den væsentligste forskel er hastigheden. Havesanger synger en hurtig, strømmende tonerække, "som en rislende kilde". Munkens sang er langsommere. Man er nødt til at høre de to stemmer stillet op ved siden af hinanden for at kunne høre forskellen.
Får man først styr på tonelejet og hastigheden, er de to arter egentlig ikke så vanskelige. Prøv at afspille de to stemme-links i indlægget for havesanger og munk lige efter hinanden, så træder forskellen frem.
Et andet problem med munk vs. havesanger er munkens "subsang" i april. Nogle munke synger en spag subsang ved ankomsten til Danmark. Det er en slags stemmeopvarmning til forårets sangkonkurrence. Denne sang kan ofte ligne havesangerens meget.
For at undgå den slags forvekslinger, bør man passe meget på med havesanger i april. Det er virkelig en sjældenhed!! Hvis der høres en sådan, bør man forsøge at se fuglen.

I Favrskov er havesangeren ikke helt så almindelig som munken. Der er kun 68 observationer de sidste 20 år. Fuglene er ofte hørt sidst i maj eller først i juni. Haraldslund skov, Søbygård skov, Sølund skov og Lading er gode lokaliteter. Har flere år hørt havesanger ved grusgraven i Sølund skov. Det har været i slutningen af maj, jeg har hørt den på den lokalitet.
Der er også observeret april-havesangere i Favrskov de sidste 20 år. En er af Anni og Peter Nielsen, og med deres kendskab til fugle, er observationen meget sikker. Derfor kan det altså godt lade sig gøre med april-havesangere, men vær varsom!!

Læs mere om havesanger her
Se billeder af havesanger her
Se observationer i kommunen her
Hør stemmen her
Lidt om april-havesangere her og her


Gærdesanger (Sylvia curruca)

Gærdesangeren er en af mine personlige favoritsangere. Den er en "rigtig" Sylvia sanger. Den har en mørk overside, lysere bug og en hvid hals. Gærdesangeren er meget svær at få at se, da den gemmer sig i tæt buskads. Egentlig burde den vel hedde havesanger, da den i udpræget grad findes i haver og parker.
Gærdesangeren er ikke en skovfugl og findes ikke i egentlig skov. Brede og lidt vilde hække er en foretrukken yngleplads.
Den ankommer sidst i april til Danmark. Her skal den ofte kendes på sangen. Det er en ret særpræget klaprende lyd, der ofte sammenlignes med en hæksaks. Lyden indledes med en lille svag fløjtende intro. Man kan ikke tage fejl af gærdesangerens sang, den er helt sin egen, og personligt synes jeg, den giver en fantastisk følelse af forår. Lidt på samme måde som den første solsort, lærke og rødstjert.

Der skønnes at være mellem 100.000-200.000 ynglepar af gærdesanger i Danmark i 2000.

I Favrskov er der 64 observationer af gærdesanger. Det er altså ikke en fugl man finder overalt, men jeg vil alligevel mene, at den særprægede sang afslører den og gør den til en nem fugl at finde.
I "Engen" i Hadsten har jeg god erfaring med fuglen. Specielt omkring buskadset nord for rensningsanlægget. Svend Møller Jensen har de fleste år hørt den i Søften, og der er også en del fra Fajstrup. Hvis man gerne vil høre (måske se) gærdesanger i Favrskov, bør man tage ud til et åbent naturareal  i midten af maj. Her bør sangaktiviteten være høj. Lading sø, Hvalløs Kær og Haarvadsbro bør være sikre lokaliteter.

Læs om gærdesanger her
Se billeder af fuglen her
Hør sangen her
Se observationer her




Haarvadsbro et godt sted til både torn- og gærdesanger




Tornsanger (Sylvia communis)

Tornsangeren er en af de eneste sangere, der visuelt gør noget væsen af sig. Den har en sangflugt, som begynder fra en lav busk, hvor den stiger et par meter op mens den synger og returnerer til busken.
Den lever i lav vegation som kørvel, nælde og græsser. Den er tilknyttet det åbne land, men kan godt findes i større lysninger i skoven. Den er mere farverig end de andre sangere. Den har en rødbrun overside, et gråt hoved og et tydeligt hvidt "skæg".
Den ankommer til Danmark i midten af maj og er meget almindelig. Der blev skønnet mellem 300.000-450.000 par i 2000 på landsplan.
Tornsangere kan på de rigtige lokaliteter have en meget tæt bestand, og ved Årslev Engsø i Aarhus er der nærmest en syngende tornsanger pr. 100 m. Dens sang er en 2-3 sekunder lang kvidren uden specielle kendetegn. Mange bruger remsen "vil i, vil i bare se" , sagt på et sekund, som kendetegn, men det har jeg aldrig kunne få til at virke. Man kan dog lære sig tonefaldet og kende den derved. Heldigvis kan man ofte se fuglen og ID bør derfor ikke kunne volde vanskeligheder.

Tornsanger. Foto Morten D. D. Hansen

I Favrskov er der 75 observationer af tornsanger de sidste 20 år. Som nævnt er fuglen meget almindelig, men det er alligevel få lokaliteter, der er repræsenteret. Søerne Lading og Vadsted Engsø er gode lokaliteter. Nørreådalen og Fajstrup er også sikre steder for tornsanger. Jeg kan personligt igen anbefale "Engen" i Hadsten. Der er lidt rørskov flankeret af buskads ved rensningsanlægget. Her har jeg hørt tornsangeren. Langkær, Hvalløs kær og Haarvadsbro bør også huse en del ynglepar. Sidste år havde jeg tre syngende tornsangere den 26 april ved Lading sø. Det er pt. de tidligste i kommunen.

Læs om tornsanger her
Se observationer i kommunen her
Hør sangen her

Lading. God til tornsanger og også til Locustellaer. Læs mere i næste del!

Nu er der ingen undskyldning for ikke at finde årets første munk i Favrskov, og husk at melde den ud på Dofbasen, sammen med alt andet, I ser på jeres ture i naturen.

En helt fantastisk weekend!

Denne weekend kriblede det bare for at komme ud i naturen. Med temperaturer omkring 17 grader vågnede den danske natur virkelig op til dåd.
På trods af en programpakket weekend lykkedes det alligevel at komme ud i naturen både lørdag og søndag.
Lørdagens tur gik til Voermølle og Østervoer, det er mit yndlingssted, med min yngste søn Mads og min mor. Det myldrede bogstavligt talt op af jorden med liv. Sortspætte og huldue var som vanligt på plads, dem bliver jeg aldrig træt af. Samtidig var de første gransangere kommet og sang lystigt.
Omkring møllehuset så vi en bjergvipstjert, som holder til omkring møllesøen.
Området ved møllehuset vrimlede med skrubtudser i parring. Lige meget hvor man trådte, kravlede der tudser rundt.

Skrubtudse

Skrubtudse i parring

Død læderløber



Endnu en stor kæmpejæger. Kommunens nu tredje lokalitet!!


Om søndagen tog drengene, deres to kammerater og jeg ned og fiskede vandsalamandre i Lyngå. Vi fiskede i søerne ved Voermølle å bag Nøragergård. Der var ikke helt så mange, som vi havde håbet, men vi fik da et par stykker.
Der var til gengæld et væld af sjove vårfluelarver i alle mulige forskellige former. Et par vandkalve og en rygsvømmer blev det også til.
Sådan nogle dage er guld værd. Det hele er nyt derude, og hver dag sker der nye ting. Det er en fantastisk tid for naturentusiaster!!

William og en rævegrav bag Nøragergård

2 stk lille vandsalamander

Man kan ikke undgå at blive våd, når man fanger salamandre :-)

Brun sandspringer. Talrig i grusgrav i ådalen. Til stadighed det eneste sted i kommunen, jeg har set arten