søndag den 29. juli 2012

Guide til sangere i Favrskov (Del 3: Locustella)

   Den tredje del af guiden til Favrskovs sangere drejer sig en langt mere specialiseret gren af sangerslægten. Locustella familien er meget mere faste i deres valg af biotop og ikke generalister som de fleste Sylvia og Phylloscopus-sangere. Locustella-sangerne høre til urte- og sivvegetationen omkring søer og vådområder. De sidder ofte godt gemt og kendes bedst på sangen.
Der er 3 arter locustella observeret i kommunen. Den ene er en fåtallige ynglefugl og de to andre tilfældige og sjældne gæster. Her er altså tale om sjældne fugle, som ikke er så udbredte som de andre sangere i Sylvia og Phylloscopus familien.

Græshoppesanger (Locustella Naevia)

Græshoppesangeren er den almindeligste af de tre locustella sangere. Den er en lille brunlig fugl med med en række sorte pletter på oversiden. Den ligner altså ikke de to andre locustella sangere og kan faktisk kun forveksles med sivsangeren og de to søsterarter Pallas- og stribet græshoppesanger ( Pallas ikke i Danmark, Stribet: få observationer.)
Kombineret med sangen er græshoppesangeren ret nem at adskille. Problemet er, at den ofte kan være meget svær at få at se, og derfor er sangen det eneste man kan anvende til bestemmelse. Her er der et par fælder i forbindelse med de to andre locustella arter (læs mere til sidst i indlægget)
Græshoppesangeren holder til omkring moser og våde områder, men den foretrækker de mere tørre områder med pil eller pors og er altså ikke en sivart, som den anden locustella art, savissangeren.
Der var cirka 1000 ynglepar af græshoppesanger i Danmark i 2000, og arten skønnes i fremgang. Før 1940 var der kun 11 observationer af græshoppesanger i hele Danmark, så det er en fugl i kraftig fremgang.
Græshoppesangerens sang lyder som en græshoppe. Det er en toleddet lang (ofte flere minutter) virren. Der er enkelte græshoppers sang der minder lidt om, men de synger (stridulerer) først senere. De fleste græshoppesangere ankommer i midten af maj.

Græshoppesanger i Favrskov
Der er 74 observationer af græshoppesanger de sidste 40 år. De fordeler sig på meget få lokaliteter, og det er derfor enkelt at spotte det bedste græshoppesangersted.
Observationerne er alle stort set kun fra maj og juni, så her kommer opskriften på at høre græshoppesanger i Favrskov.
Gå ud i slutningen af maj i skumringen eller lige før solnedgang. Her er sangaktiviteten størst. Vælg en af følgende lokaliteter: Damsbro mose, Hvalløs kær, Fladbro enge, Lading sø eller engene ved Lilleåen bag det gamle slagteri i Hadsten. Så burde den ged være barberet.

Læs mere om fuglen her
Se billeder af fuglen her
Hør stemmen her

Eng lige ved nedgangen til Hvalløs kær. Fyldt med Engkabbeleje og græshoppesangere!!


Savisanger (Locustella luscinioides)

Savisangeren er en årlig gæst i Danmark, men ret sjælden. Det skønnes, at der er mellem 15-20 ynglepar i Danmark, og hovedudbredelsen er i Sønderjyland. Savisangeren ligner en rørsanger til forveksling. Den er mørk brun uden klare kendetegn. Ligesom rørsangeren holder savisangeren til i rørskoven. Her lever den ret skjult, og derfor er det meget svært at registrere yngleaktivitet. Savisangeren kendes bedst på sangen, der en nærmest uendelig lang virren. Sangen består af en række slag, men de leveres så hurtigt, at det kommer til at lyde som en lang tone. Savisangeren synger 5 til 8 slag i sekundet. (mere om sangadskillelse sidst i indlægget)

Savisanger i Favrskov
Der er kun en eneste savisanger observeret i Favrskov. Den er fra Lading sø i 2006. Fuglen blev hørt i perioden fra den 15.06 til den 22.06. Den blev oftest hørt fra P-pladsen ved nordsiden af søen (Udsigten) og fra grusvejen ved vestenden af søen.

Læs om fuglen her
Se billeder af fuglen her
Hør stemmen her


Lading sø, nok den eneste rørskov der er stor nok til flere savisangere
Flodsanger (Locustella fluviatilis)

Flodsangeren er ikke en dansk ynglefugl, men forekommer hvert år i løbet af sommeren. Den minder meget om savisangeren, men forekommer ikke i samme biotoper som savisangeren. Savisangeren er en rørskovsfugl, mens flodsangeren hører til i træ- og buskbevoksning i fugtige områder. Flodsangeren yngler i det østlige Europa over mod Uralbjergene. Den forkommer ofte i det østlige Danmark, men der er som sagt aldrig gjort sikre ynglefund i Danmark.

Flodsanger i Favrskov
Der er 3 fund af flodsanger i Favrskov, alle tre meldt ud af Svend Møller Jensen. Første fund er fra 1989 i Hattemager skov, den blev kun hørt en dag. Den anden obs er fra Damsbro mose 1992. Seneste obs er fra 2003 i Nørreris skov. Her var der tale om en langtidsstationær fug,l der opholdt sig på lokaliteten fra den 25/5 til den 15/6. Alle observationer er fra ultimo maj til ultimo juni.
Der er mange egnede lokaliteter til flodsanger i Favrskov. Hvalløs kær og Langkær kunne være et par forsigtige bud til fremtidige fund af flodsanger. Damsbro mose må også siges at være en god kandidat til flere obs af den sjældne sanger.

Læs om fuglen her
Se billeder af fuglen her
Hør stemmen her



Langkær, en mulig biotop for flodsanger?
Adskillelse af sangen hos Locustella-sangere

Sangen er suverænt den bedste måde at adskille de tre Locustella sangere. Alle tre arter har en græshoppeagtig virrende sang, men der er tydelige forskelle i udførelsen. Græshoppesangeren er den, der har den mest "græshoppeligende" sang. Det er en tydelig to-leddet sang med nogle bløde toner.
Savisangeren synger væsentlig hurtigere (5-8 toner i sekundet). Det giver et præg af én lang tone, da det kan være svært at adskille de enkelte lyde.
Flodsangeren er noget anderledes i lyden, den har en mere mekanisk klang. Dens sang er som græshoppesangeren to-leddet, men er ikke blød som græshoppesangeren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar