Kend din have: Del 1 humlebier

I mine tidligere indlæg har fokus mest været på den vilde natur og de sjældne arter. Jeg vil i fremtiden også sætte fokus på nogle af de almindelige arter der findes i de fleste villahaver. Den natur vi omgiver os med hver dag indeholder en helt fantastisk variation. De fleste almindelige villahaver indeholder sikkert hundredevis af forskellige arter. Spørgsmålet er bare at få øje på dem. Mange lever en skjult tilværelse under sten og i jorden, atter andre kommer kun frem om natten.

I mit første indlæg vil jeg beskrive en velkendt familie som de fleste nok har set i deres have: humlebierne.

Humlebi eller brumbasse er en betegnelse de fleste skolebørn nok kender, men de færreste ved at der faktisk er omtrent 29 arter af humlebier i Danmark (allearter.dk)
De fleste er disse arter er sjældne og nogle er ikke set i Danmark i mange år, men i haven findes der faktisk en god håndfuld arter man med lidt øvelse kan lære at adskille fra hinanden. I dette indlæg vil jeg komme med en lille beskrivelse af hver af arterne, men først en lille beskrivelse af humlebiernes levevis.






Jordhumle sp. Mindeparken Aarhus

  
Mange tror fejlagtigt at humlebier er solitære bier (lever enkeltvis), det er imidlertid ikke tilfældet. Alle vores humlebier (undtagen Snyltehumlerne) lever i kolonier. Mange har måske set en stor humlebi fouragere tæt ved jorden for pludselig at lande og forsvinde ned i et hul. Nede i hullet er kolonien som er bygget op efter samme princip som vores honningbier. Humlebier er i familie med honningbierne og hører under den meget artsrige familie årevingerne. Der findes hunderedevis af vilde bi arter i Danmark og regner man hvepsene med er der tusindevis af arter i Danmark.

Humlebiernes aktive sæson begynder med at dronningerne flyver ud for at finde et redested til kolonien. Dronningen er befrugtet og har overvintret. Hun starter dog med at fylde pollen- og nektardepoterne op. Humlebier samler pollen og nektar på samme måde som honningbierne. Nektar suges op af blomsten med en snabel der variere i længde alt efter hvilken blomst humlebi-arten er udviklet til at bestøve. Pollen samles i de såkaldte pollenkurve der sidder på bagbenene af bien. Man kan derfor ofte se bier med noget der ligner gule bukser på bagbenene, det er altså pollen.

Jordhumle sp. på Rhoododendron. Mindeparken Aarhus

Dronningen finder et egnet redested, oftest et forladt musehul eller et hul i et stengærde. Dronningen fore hullet med mos eller andet blødt materiale og hun begynder æglægningen. Dronningen lægger sine æg oven på en klump af pollen og nektar, det såkaldte bibrød. Det fortærer larverne så når de klækkes. Larverne er nogle små maddike-agtige dyr uden øjne, de gennemgår 4 stadier inden de udvikles til humlebier.
Det første kuld arbejdere begynder straks at skaffe mere føde. Dronningen fortsætter bare æglægningen og således udvikles hele kolonien hen over sommeren. Når kolonien når den ønskede størrelse, det er forskelligt fra art til art, begynder dronningen at lægge æg med hanner og nye dronninger. De flyver så ud for at blive parret og arbejderne og hannerne dør, hvorefter overlevende dronninger går i hi og det hele starter forfra.
Humlebier er ligesom honingbierne bestøvere af vores blomster. De viderebringer pollen fra en blomst til en anden og kan derved sørge for bestøvningen. Blomsterne er tilpasset således at bierne skal "møve" sig ned i blomsten for at få fat i nektaren og derved sidder der pollen fast over alt på bien. Som tidligere nævnt er humlebiernes snabler tilpasset forskellige blomster. Nogle af vores humlebiarter søger kun føde på bestemte blomster-familier, mens andre er mere generalistiske i deres fødevalg.



Jordhumle sp. Hadsten


Gennemgang af de almindeligste arter
I gennemgangen af de almindeligste arter ligges der vægt på dronninger af humlebierne. Arbejderne kan ofte være mindre karaktertiske end dronninger. Specielt i det såkaldt "terrestris-kompleks", som drejer som adskillelse af de to almindelige jordhumlearter og de to sjældne krave- og pile-jordhumle

Lys og mørk jordhumle (Bombus lucorum, Bombus terrestris)
En af de mest almindelige arter i vores haver er jordhumlen. Det drejer sig i virkeligheden om to arter, lys og mørk jordhumle, men de ofte meget svære at adskille. Begge arter har et orange/gult bånd forrest på brystet (brystet hos bier sidder der hvor vingerne er fastgjort, det man nok vil forstille sig hed ryggen :-)). Det gule bånd sidder helt oppe ved hovedet. På bagkroppen har jordhumlerne også et gult bånd. Det sidder på det der hedder 2. tergit (led), dvs. at det ikke sidder helt oppe ved "taljen". Dette er vigtigt at have styr på da arten ellers kan forveksles med havehumle. Halen er hvid. Der findes nogle individer af mørk jordhumle som har nærmest rent orange bånd og smudsigt lysgrå haler, disse kan med sikkerhed artsbestemmes som mørk jordhumle, men de fleste ligger i blandformen mellem mørk og lys og må ofte passere som jordhumle sp. (ubestemt)

Jordhumle sp. Mindeparken Aarhus

Stenhumle (Bombus lapidarius)
Er en ordentlig basse og dronninger kan nemt identificeres udfra kombination af farve og størrelse. Stenhumle har et gult bånd ved hovedet på samme måde som jordhumlen, men det kan ofte være reduceret kraftigt eller helt mangle. De fleste stenhumler jeg har fundet, har været uden gul krave. Halen er orange/rød og er det vigtigste kendetegn. Resten af kroppen er sort. Der findes en række arter af humlebier med rød bagkrop, men de er meget sjældne. Mest oplagte forvekslings muligheder er skovhumle og lille skovhumle, men de er begge mindre, selvom de også er ret almindelige.

Stenhumle, Lyngå. Bemærk rødlig hale og intet gult bånd ved hovedet.

Agerhumle (Bombus pascuorum)
Agerhumlen er meget almindelig i hele Danmark. Den er relativt nem at kende, den har et rødligt bryst, der dog kan variere en del fra landsdel til landsdel. På Sjælland findes en mørk type hvor brystet er sort. I Jylland findes den rødbrystede form.

Agerhumle på pil, Lyngå. Bemærk det tydeligt røde bryst der viser det er den jydske form.

Over hele landet findes der blandformer. Agerhumlen kendes bedst på den stribede bagkrop,  den kan variere i fremtrædende, men der er altid i blandet sort hår i bagkroppens lyse farve. Agerhumlen er en af de sidste arter der forsvinder om efteråret.

Agerhumle på Rhododendron, Mindeparken Aarhus. Bemærk den lange tunge der skydes ind i blomsten.

Havehumle (Bombus hortorum)
Havehumlen er også almindelig i hele landet. Den kendes på de gule bånd som ligger bagest på brystet og på 1. tergit (bagkropsled). Den har hvid hale og et gult bånd ved hovedet. Havehumlen er den art der har den længste tunge (op til 13mm), derfor foragere den på blomster med langt kronrør. F.eks rødkløver og ridderspore.

Havehumle, bemærk det gule bånd der strækker sig fra bagbryst til forreste bagkropsled.
Foto: Morten DD Hansen

Hushumle (Bombus hypnorum)
Hushumlen var for knap hunderede år siden en sjældenhed. Den forekommer i dag stort set over alt og den er mere tilknyttet bebyggede områder end de andre humlebier. Den kendes på den helt sort bagkrop med en hvid hale. Den har ofte rødt bryst men det kan variere en del over i helt sort. Den bygger ofte rede højt over jorden i forladte fuglekasser og ligende. Den flyver fra midt i april og går allerede i hi i august.

Hushumle rødt bryst, sort bagkrop og hvid hale.
Foto Morten DD Hansen

Hushumle, knap så tydeligt rødbrystet. Mindeparken Aarhus

Lys snyltehumle (Bombus bohemicus)
Lys snyltehumle tilhører snyltehumlerne, som er humlebier der ligner de humlebier de snylter på, til forveksling. Snyltehumlerne bygger ikke selv et bo, men opspore boet fra andre humlebier og overtager boet. Dronningen lever ofte side om side med boets oprindelige dronning, men ofte ender det med at snyltehumlen overtager boet. Snyltehumlerne kommer frem senere på året end de øvrige humlebier. Hvis de får succes med at overtage et bo, parre deres afkom sig på samme vis som de almindelige humlebier, og de nye dronninger går i hi ligesom de øvrige humlebier.
Lys snyltehumle er en af de almindeligste snyltehumler, men der findes stort set en snyltehumleart i Danmark til hver af de almindeligste arter af humlebier. Lys snyltehumle snylter på Lys Jordhumle. Den ligner de øvrige jordhumler, men mangler det gule bånd på andet bagkropsled. I maj kan man ofte se snyltehumler søgende over skovbunden efter et bo de kan overtage.

Lys snyltehumle på mælkebøtte. Bemærk det manglende gule bånd på 2. tergit (bagkrops led)
Voer mølle

Lys snyltehumle, her ses tydeligt den bare bagkrop uden det gule bånd.
Voer mølle

Om at studere humlebier
Humlebi studiet er heldigvis ret enkelt. Humlebier er store insekter og de findes i stort set alle villa haver. Der er nogen blomster der er bedre end andre. I Mindeparken i Aarhus fandt jeg seks arter af humlebier på en rhododendron busk, på en time. Det sværere består i at artsbestemme dem, da de ofte kan variere og der er flere arter der ligner hinanden.
Der er nogen af de mere sjældne arter der skal støves op ude i naturen på overdrev og enge, men man kan altså starte i sin egen have.
Tag er kamera med og tag mange billeder, gerne fra forskellige vinkler (ansigt, pollenkurve, halespids, farvetegning).
Humlebier er ofte i bevægelse og det kan kræve nogen tålmodighed at få det rigtige skud.

Rhododendron Mindeparken. Her fouragerede Lys og mørk jordhumle, agerhumle, stenhumle, hushumle og havehumle i løbet af en time!

På fugleognatur kan du studere videre på de øvrige humlebi arter Se siden her

Jens Christian Skou er en af landets dygtigste humlebi-kendere, på hans hjemmeside kan du finde flotte og illustrative billeder til at studere videre. Se siden her Husk ikke at kopier billeder fra siden!

Natur og museum har lavet en pjece om de danske humlebier. Den kan købes i naturhistorisk museums webshop Se siden her. Jeg kan i det hele taget krafigt anbefale et abonnement på Natur og Museum. Det udkommer 4 gange om året og sætter hver gang fokus på forskellige naturemner.

Så er det bare at tage kaffekoppen i den ene hånd og kameraet i den anden og kom igang med at studere havens fantastiske humlebier. Send mig endelig jeres billeder så skal jeg bestemme dem, eller få nogen til det. Mail til dundunje@hotmail.com
Held og lykke.

Agerhumle Mindeparken Aarhus

Kilder: www.fugleognatur.dk - www.allearter.dk - http://www.nhm.ac.uk/index.html - www.biopix.dk
Humlebier Natur og museum nr1 marts 2010 ( Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen)
Små dyr i skoven (Lars-Henrik Olesen m.fl.) Gyldendal. 
Vilde bier Natur og museum nr1 marts 2013 ( Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen)